Digitaliseringen æder jobs hos Nordea: Betalt efteruddannelse skal være et krav i danske virksomheder

Del
Digitaliseringen koster flere og flere jobbet. For at hamle op med robotterne skal efteruddannelse være et krav for alle, mener fagforeningsformand.

Krifa mener, at der skal fremsættes et krav om, at alle virksomheder skal give deres medarbejdere mindst en uges betalt frihed til efteruddannelse om året. Og vi mener, at den enkelte medarbejder skal have medbestemmelse, når det handler om hvilken uddannelsesmæssig aktivitet, der skal sættes gang i.

Dagens udmelding fra Nordea om, at 6000 medarbejdere skal forlade koncernen, og at mange af dem skyldes introduceringen af en såkaldt chatbot - en automatiseret kundeservicemaskine viser, at der skal handles nu, når det handler om opkvalificering.

- Selvom digitalisering bringer masser af nye muligheder med sig, så viser det seneste eksempel fra Nordea, at der også er mange udfordringer, vi kommer til at stå over for fremover. Og her er særligt nogle brancher ramt på, at deres jobs bliver automatiseret, siger Søren Fibiger og fortsætter:

- Det er vi nødt til at handle på – allerede nu.

Uddannelse smider robotter af banen
Ifølge Krifa-formanden er opkvalificering af medarbejdere en del af løsningen.

- Vi taler meget om uddannelse af unge og ledige. Men vi mangler fokus på alle dem, der allerede har et job – men som har brug for mere uddannelse for at kunne følge med digitaliseringen, siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at over halvdelen af ansatte på danske virksomheder ikke modtog nogen form for efteruddannelse i 2016.

Samtidig viser en undersøgelse, som Krifa lavede i starten af året, at op mod hver 5. dansker ikke føler noget behov for at sikre sine kompetencer i fremtiden.

- Det er meget skræmmende tal, når alt tyder på, at uddannelse og efteruddannelse er afgørende, hvis man vil bevare tilknytningen på fremtidens arbejdsmarked.

Krav til virksomheder
Men hvordan skal vi sikre mere uddannelse og opkvalificering af folk i arbejde? Ifølge Søren Fibiger Olesen skal der fremsættes et krav om, at alle virksomheder skal give deres medarbejdere mindst en uges betalt frihed til efteruddannelse om året. Og den enkelte medarbejder skal have medbestemmelse, når det handler om hvilken uddannelsesmæssig aktivitet, der skal sættes gang i.

- Vi har som mennesker brug for at føle os tilstrækkelige og kompetente på jobbet. Derfor er det nødvendigt med fuld fokus på relevante kurser og efteruddannelse for hele tiden at sikre den gode arbejdslyst.

Fakta:

  • 876.000. Ifølge tænketanken Cevea er det antallet af stillinger, der er i højrisiko for at blive automatiseret - og det betyder altså en stor mængde mennesker, der pludseligt står uden job. Det er en udfordring, som vi er nødt til at se i øjnene, mener Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa. 

Nøgleord

Kontakter

Kontakt formand Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa gennem Rolf Weber: 25 44 40 53

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye