Digitale konferencer skal give københavnerne inspiration til seniorlivet
3.5.2021 06:00:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

København er normalt - når meget ikke er lukket ned pga. corona - en mangfoldig by med masser af tilbud inden for fx idræt, kultur og frivilligt arbejde. Det er en by med masser af fællesskaber, som gør det muligt at have en aktiv og meningsfuld hverdag - også som pensionist. Nu bliver det nemmere at få overblik over de mange muligheder, der er for at skabe sig et godt seniorliv i København.
Resten af 2021 inviterer Københavns Kommune og Røde Kors Hovedstaden nemlig til en række digitale konferencer for københavnere mellem 62 og 68 år. På de digitale konferencer kan man møde professionelle foredragsholdere og blive præsenteret for en vifte af inspirerende aktiviteter, fællesskaber og skjulte skatte, som København byder på. Undervejs vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og til de deltagende organisationer, foreninger og klubber.
- Det er mit mål, at københavnerne får et fantastisk seniorliv, når de når dertil. At de har et godt socialt netværk, en meningsfuld hverdag og ikke oplever ensomhed. Overgangen fra et aktivt arbejdsliv giver nye muligheder, men også nye udfordringer. Det kræver en indsats at få et meningsfyldt pensionistliv bygget op med interesser og gode fællesskaber. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi - sammen med Røde Kors Hovedstaden - kan invitere til rækken af digitale konferencer. De kan netop give inspiration til, hvad man kan bruge sin tid til, siger sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF).
Fokus på naturen, kroppen, kulturen, hjernen, hjertet og hinanden
Fælles for de seks digitale konferencer er, at deltagerne vil blive præsenteret for en række oplægsholdere, der sætter fokus på bl.a. krop, hjerne, sind, natur, kultur og fællesskaber. Der vil også være fokus på, hvorfor det er vigtigt at holde sig i gang - fysisk såvel som mentalt og socialt og hvad det betyder for vores sundhed i krop og sind.
Blandt oplægsholderne er naturformidler Anders Kofoed, foredragsholder Chris MacDonald, byhistoriker Allan Mylius Thomsen, forfatter Anette Prehn, læge Charlotte Bøving samt forfatter Karen-Marie Lillelund.
Røde Kors Hovedstaden står for den praktiske afvikling af de seks konferencer, og sekretariatsleder Pernille Scheel glæder sig til at byde velkommen
- Vi ved, at det gør en stor forskel for din livskvalitet at være en del af aktive, meningsfulde fællesskaber – også i overgangen fra et erhvervsaktivt liv til et nyt liv som pensionist. Mange oplever at skulle tage stilling til, hvad de gerne vil resten af deres liv, og vi er glade for med konferencerne at kunne give et indblik i de mange muligheder, der er for at finde et nyt fællesskab. Samtidig vil vi sætte fokus på, hvor betydningsfuldt eksempelvis frivilligt arbejde er for din mentale og fysiske sundhed, siger Pernille Scheel.
Alle københavnere mellem 62 og 68 år har modtaget en invitation til konferencerne via e-Boks og kan tilmelde sig via: www.hovedstaden.drk.dk/bruglivet. Samme sted kan man også læse mere om programmet for de enkelte konferencer samt finde links til et væld af foreninger, organisationer og aktiviteter i København.
Programmet for de digitale konferencer (hver gang fra kl. 19.00 til 20.30)
- 10. maj - Brug Naturen, Københavner! med Anders Kofoed
- 14. juni - Brug Kroppen, Københavner! med Chris MacDonald
- 30. august - Brug Kulturen, Københavner! med Allan Mylius Thomsen
- 20. september - Brug Hjernen, Københavner! med Anette Prehn
- 25. oktober - Brug Hjertet, Københavner! med Charlotte Bøving
- 29. november - Brug Hinanden, Københavnere! med Karen-Marie Lillelund
Kontakter
Rune GleerupPressekonsulent
Tlf:23440979r168@kk.dkBilleder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
