Digitale kompetencer i danske SMV’er skal styrkes
26.9.2019 09:05:42 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Målgruppen for indsatsen er mindre virksomheder med op til 20 medarbejdere, der har et ønske om at styrke deres digitale omstilling. Et digitalt løft kan styrke virksomhedernes konkurrencekraft og danne grundlag for ny vækst og indtjening. Data viser, at de mest digitaliserede virksomheder i gennemsnit har en arbejdsproduktivitet, der er 20 pct. højere end i de mindst digitaliserede virksomheder. Der er således store gevinster at hente.
Enter:Digital giver mindre virksomheder adgang til lokalt forankrede indsatser med workshops, test og demolabs samt træning i nye teknologier. Virksomhederne får derudover adgang til et online kompetence-univers, der kan tilgås af alle, og udvalgte SMV’er får muligheden for at få tilført specialistkompetencer i en tidsbegrænset periode.
”Med initiativet sætter vi yderligere skub i digitaliseringen i de mindre virksomheder. Mange virksomhedsejere efterspørger en indsats. Det gør de her på Fyn, men det efterspørges også alle andre steder i landet. Det handler om at tænke i digitale løsninger, og så handler det om at have kompetencerne i virksomheden, og det er præcis, hvad Enter:Digital vil sikre,” siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune og bestyrelsesformand i Erhvervshus Fyn, som står i spidsen for den nye indsats.
Bag Enter:Digitalstår en særdeles kompetent partnerkreds i form af samtlige danske erhvervshuse, SMV Danmark, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Dansk Designcenter. Partnerskabet styres af Erhvervshus Fyn, og indsatsen tilrettelægges hovedsageligt af erhvervshusene i samarbejde med de øvrige partnere, så aktiviteterne kan række ud i alle dele af Danmark.
Projektet er tæt koordineret med det landsdækkende initiativ SMV:Digital, som understøtter små og mellemstore virksomheders investeringer i digital teknologi og e-handel med i alt knap 50 mio. kr. i 2019, heraf 25 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Både Enter:Digital og SMV:Digital er forankret i de tværkommunale erhvervshuse, og for at sikre et godt samspil vil partnerkredsen bag Enter:Digital inddrage lokale aktører, så indsatsen møder virksomhederne, hvor de er.
Store regionale forskelle
De regionale forskelle i digitaliseringsgrad er store. Hovedstaden, Fyn og Midtjylland har flest virksomheder, der bruger avancerede teknologier som robotter, Internet of Things og Big Data. Sydjylland ligger lavt i digitalisering, og her vurderer Erhvervshus Syd, at 35 pct. af alle sydjyske virksomheder har en lav digitaliseringsgrad.
”I Sydjylland vil de mindre virksomheder meget gerne tage et skridt op ad digitaliseringsstigen. Mange er kommet langt allerede, mens andre lige er gået i gang. Jeg er derfor glad for at kunne præsentere Enter:Digital, som sammen med SMV:Digital kan gøre en forskel i mange mindre danske virksomheder”, siger Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune og formand i Erhvervshus Sydjylland.
Dorte Zacho Martinsen, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er særligt tilfreds med, at indsatsen i Enter:Digital bliver afstemt med den indsats, der i forvejen gøres i hele landet i SMV:Digital.
”Vi er er rigtig glade for at støtte et landsdækkende partnerskab, der sikrer, at indsatsen kommer til at virke for virksomheder i både by og land og på tværs af hele Danmark. Og jeg er særligt glad for, at den nye indsats koordineres med SMV:Digital, så virksomhederne mødes i øjenhøjde med maksimal effekt og uden overlappende indsatser,” siger Dorte Zacho Martinsen, der også adm. direktør i BM Silo ApS og bestyrelsesformand for SMV:Board.
Fakta
- Enter:Digital modtager i alt 25 mio. kr. i støtte fra puljen ”Digitalt løft af SMV’er via kompetenceudvikling”. Projektet starter i efteråret 2019 og kører indtil efteråret 2022.
- Operatør er Erhvervshus Fyn S/I, og partnere i projektet er er SMV Danmark, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Dansk Design Center, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Sydjylland.
- På Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside finder du beskrivelser af de projekter, bestyrelsen har støttet: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/stoettede-projekter
Kontakt
Hvis du vil vide mere om digitaliseringsprojektet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tonny Danielsen på 35 29 14 34 eller tondan@erst.dk.
Læs mere om midlerne til digitalisering her: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/indsatsomraade-digitalisering
Du kan læse mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk.
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum