Tønder Kommune

Digital værktøj skal hjælpe skilsmissepar

Del
Skilsmissefamilier i Tønder Kommune kan nu få digital hjælp til at håndtere de svære følelser og udfordringer, der ofte følger med en skilsmisse. Det sker i form af det digitale værktøj ”SES” (Samarbejde efter Skilsmisse), der kan hjælpe med at forbedre forældresamarbejdet til gavn for både forældre og skilsmissebørn.

Tønder Kommune tilbyder nu hjælp til at håndtere de forandringer og udfordringer, som ofte følger i kølvandet på en skilsmisse. Tilbuddet hedder Samarbejde Efter Skilsmisse eller blot "SES".

- Samarbejde Efter Skilsmisse er et tilbud, der kan hjælpe skilsmisseforældre med at håndtere deres udfordringer, blive bedre til at forstå og støtte deres børn samt undgå typiske faldgruber i forældresamarbejdet, fortæller Per Hansen, fagchef for Skole og Dagtilbud i Tønder Kommune.

SES giver adgang til 18 digitale moduler, som man i ro og mag kan benytte sig af derhjemme. De 18 moduler er inddelt i forskellige temaer, der f. eks. kommer omkring vrede, børns behov og faldgruber i forældresamarbejdet.

Hvert tema er sammensat af indhold som video, illustrationer og billeder, samt en fortællerstemme, der guider brugeren undervejs. Blandt andet er der små film, der viser, hvordan forældrene kan håndtere specifikke, genkendelige situationer, så de ikke ender med en konflikt.

- Skilsmisse er ensbetydende med en stor livsomvæltning. Både for forældre og børn. At stå midt i en skilsmisse er en stor belastning for en familie. Derfor efterlyser mange forældre helt konkrete dagligdagsværktøjer til at takle udfordringerne på en god måde, inden de vokser sig store og går ud over børnenes og deres egen trivsel. Det får de, når de logger ind på SES,” fortæller Henning Løsche, fagchef for Børn, Unge og Familieindsatsen i Tønder Kommune.

Erfaringer viser, at forældre i skilsmissekonflikt, der deltager i et SES-forløb, får et bedre samarbejde. Statistikker viser også, at børnene får det bedre og klarer sig bedre igennem barndommen.

Alle med bopæl i Tønder Kommune kan oprette sig gratis på www.ses.dk.

FAKTA om Samarbejde efter Skilsmisse

SES er udviklet af anerkendte fagpersoner og forskere fra Københavns Universitet, og indholdet bygger på den nyeste og bedst dokumenterede viden fra forskning og praksis.

Læs mere om SES på www.ses.dk

Kontakter

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.

Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse

Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye