Digital Tech Summit 23: AI forandrer måden vi driver forretning på
21.3.2023 08:00:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse

De danske universiteter byder sammen med Teknologiens Mediehus indenfor i Øksnehallen i København til to fulde dage med indsigt, debat og netværk i og omkring de banebrydende digitale teknologier, der udvikles i samarbejde mellem universiteter og danske virksomheder.
AI’s rolle som vækstmotor og driver i den teknologiske udvikling er det naturlige fokus for årets messe, der finder sted den 8. og 9. november. Det gælder både internt i virksomhederne, hvor AI understøtter alt fra produktion og processtyring, it-sikkerhed, logistik, HR, salg og markedsføring, og det gælder i de kerneteknologier, der skal hjælpe Danmark og verden med at løse de helt store udfordringer indenfor den grønne omstilling, global sundhed og international sikkerhed.
Professor og institutdirektør ved DTU Compute, Jan Madsen, var med til at starte Digital Tech Summit. I hans øjne er messen ikke blot et udstillingsvindue for universiteterne, men også for deres rolle i at få teknologien ud og leve i de danske virksomheder og i samfundet generelt:
”Udbredelsen af kunstig intelligens går stærkt, og har stor impact på ikke bare teknologi-udviklingen, men også på vores demokrati og levevis. Teknologien løfter på mange måder vores samfund, men gør det også mere komplekst. Det fordrer, at vi uddanner en ny generation af talenter, der både kan udvikle, forstå og implementere teknologien i såvel private virksomheder som offentlige institutioner og organisationer. Den hastige udvikling skaber behov for en ny dyb samtale mellem alle samfundsaktører, og den inviterer vi til med Digital Tech Summit,” siger Jan Madsen.
Messen boltrer sig i år over hele syv scener med over 100 indlæg fra førende forskere og ledende virksomheder. På hovedscenen slår debatter og oplæg tidens store digitale temaer an. Temaerne uddybes på en række faglige scener, hvor universiteter og virksomheder præsenterer deres bedste cases og mest banebrydende teknologier – indenfor alt fra sundhed og grøn omstilling til forsvar og robotics.
Digital Tech Summits talentscene sætter spot på udfordringen med at få nok af de rigtige hoveder og hænder til at løfte udviklingen. It-sikkerhedsscenen har fokus på den sårbarhed, som digitaliseringen af vores samfund også fører med sig.
Messen har også et stort startup-område, støttet af blandt andet Otto Mønsteds Fond, hvor teknologistærke iværksættervirksomheder, der har groet i universiteternes inkubatorer, præsenterer sig.
I år er tredje gang Digital Tech Summit afholdes, og som noget nyt er Teknologiens Mediehus og universiteterne trådt ind i et tæt samarbejde for at sikre en stærk afvikling og en klar gennemgående linje for messen fremover. Samarbejdet skal styrke Digital Tech Summits position som det uundgåelige årlige samlingspunkt for teknologi og dens indflydelse på et Danmark i bæredygtig udvikling.
"At kunne samle de teknologiske forskningsmiljøer i Danmark om en fælles mission om at bygge bro til såvel erhvervsliv som fremtidens talenter, er hjerteblod for vores mediehus, der har teknologien og dens samfundspåvirkning som omdrejningspunkt. At det ydermere sker omkring det tema, som påvirker os alle mest i disse år - kunstig intelligens - gør det endnu stærkere. Vi er utrolig glade for den tillid, universiteterne har vist ved at gå ind i samarbejdet her," siger Christina Blaagaard, administrerende direktør i Teknologiens Mediehus.
Du kan læse mere om Digital Tech Summit og skrive dig op som deltager eller udstiller og følge med i udviklingen af programmet her.
Kontakter
Vil du vide mere om, hvordan du kan deltage som virksomhed eller partner, så kontakt Helle Francois Andersen på hfa@version2.dk eller +45 2034 1538
Mark RiisHead of InnovationDTU Compute
Tlf:+45 6139 6354mberi@dtu.dkBilleder

Information om DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skånsomt implantat kan lyse, lytte og give medicin i hjernen5.2.2026 13:20:38 CET | Pressemeddelelse
En ny type hjerneimplantat kan få betydning for både hjerneforskning og fremtidige behandlinger af neurologiske sygdomme som epilepsi.
Kæmpeinvestering i bioteknologi skal ruste Europa til en grønnere fremtid5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med en milliard kroner i bevilling får forskningsinitiativet BRIGHT på DTU muskler til at udvikle og opskalere nye bioteknologiske løsninger, som skal drive Danmark og Europas økonomi og grønne omstilling. Initiativet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Gærceller kan anvendes til hurtig test af immunterapi mod kræft3.2.2026 10:47:05 CET | Pressemeddelelse
Ingeniørskabte gærceller kan efterligne rigtige kræftceller og udnyttes til at teste nye immunterapier mod kræft langt hurtigere til gavn for patienter.
Presseinvitation: Kæmpe biotech-initiativ åbner på DTU29.1.2026 06:30:00 CET | Presseinvitation
Med en milliard kroner i bevilling får BRIGHT muskler til at udvikle og opskalere nye bioteknologiske løsninger, som skal drive Danmark og Europas økonomi og grønne omstilling. Åbningen finder sted den 6. februar.
Nu kan du blive ingeniør fra DTU på Risø27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Produktionen af fremtidens bæredygtige løsninger bliver udgangspunkt for den nye diplomingeniøruddannelse Industriel Teknologi, der får hjemme på DTU Risø Campus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
