Digital løsning hitter blandt ældre i Gladsaxe
2.9.2020 06:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Gladsaxe senioridræt åbnede for digital tilmelding, da tilbuddet skulle starte op igen efter corona-nedlukningen. 60+ deltagerne så hurtigt fordelene ved digital tilmelding frem for breve og fysiske blanketter. Da den digitale tilmelding åbnede, tikkede 50 tilmeldinger ind den første time, selvom det var midnat. Og i løbet af det første døgn var der registreret næsten 700 tilmeldinger.
Corona banede vejen for digital løsning
Lis Greisholm Christiansen har stået i spidsen for senioridræt i Gladsaxe Kommune i mere end 20 år. I mange år var hun selv fortaler for fysiske tilmeldingsblanketter, men efter genåbningen opstod muligheden for at tilbyde en digital løsning.
- Mange af vores deltagere har lært at udnytte de digitale muligheder under coronakrisen – for eksempel ved at holde kontakten med børnebørnene over Skype. Samtidig har vi også haft mulighed for at bruge ekstra tid på organisere, opsætte og søsætte den digitale tilmelding. Nu kan vores deltagere med det samme se, hvilke hold der er plads på, ligesom de får en bekræftelse på deres booking. Og tilslutningen er jo intet mindre end overvældende, siger leder af senioridræt Lis Greisholm Christiansen.
Kirsten på 87 tog digitalt kvantespring
En af de deltagere, som har grebet den digitale mulighed, er 87-årige Kirsten Eriksen. Hun har gået til senioridræt i 17 år, men det var første gang nogensinde, at hun skulle bestille noget på nettet.
- Jeg har aldrig brugt nettet på den måde før, men ingenting er jo som det plejer med alt det her corona. Normalt plejer jeg at få hjælp af mine børnebørn, hvis der er noget, som går i kage, men det her klarede jeg selv. Jeg sad og svedte lidt over det til at starte med, og så endte jeg faktisk med at være rigtig stolt bagefter. Det har været en alt for lang pause fra senioridræt, og derfor glæder jeg mig til at starte igen om lidt, siger Kirsten Eriksen.
Hjælpe-hotline til de ældre
Sammen med sin mand og medunderviser, Calle Greisholm, tog Lis Greisholm Christiansen initiativ til at oprette en hotline. Her kan man både få assistance og hjælp til selvhjælp - eller blot blive tilmeldt manuelt, hvis man ikke har mod på det digitale.
- Man kan ringe ind til vores lille hotline og få hjælp til sin tilmelding. Hvis man selv har en computer, hjælper Calle og jeg med at guide hele vejen igennem. Vi oplever, at deltagerne bliver mere selvsikre og får mod på at benytte flere digitale løsninger. Men hvis en deltager ikke har computer, så klarer vi selvfølgelig indtastningen for dem og laver en booking over telefonen, siger Lis Greisholm Christiansen.
Senioridræt tilbyder et bredt udvalg af idrætsaktiviteter, der henvender sig til forskellige målgrupper med cirka 1600 ugentlige deltagere – for eksempel motionsgymnastik, stolegymnastik, svømning, bowling, badminton og dans.
Kontakter
Gustav Foss Fabricius
Pressekonsulent
39 57 51 96 / 29 86 04 20
gufofa@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
