Meta

Digital kunst på auktion: Nyfortolkninger af ikonisk dansk maleri kan nu blive dit

Del
Genfortolkninger af ikonisk dansk maleri sætter fokus på kønsulighed i kunsthistorien og kan nu købes på auktion som digitale kunstværker på NFT-markedspladsen, Spaceseven. Overskuddet af salget går til Dansk Kvindesamfund.

Den årlige kulturhistoriske festival Golden Days løber lige nu af stablen i København under temaet Queens, der hylder markante kvindeskikkelser, der har sat et særligt aftryk på vores kunst, kultur og samtid. 

Som en aktivitet under festivalen har Meta i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg og Make Me Pulse udviklet XR-oplevelsen The Female Gaze, der er inspireret af og bygger videre på tanker om, hvordan store dele af kunst- og kulturverdenen historisk har været underlagt det mandlige blik, The Male Gaze. Oplevelsen har til formål at sætte fokus på den ulighed, der har præget kunsthistorien, når det kommer til portrætteringen af kvinder, og vise hvordan vi med teknologi kan ændre og forny et værk og dermed skabe den fortælling, vi ønsker at få frem.  

I det virtuelle studie har tre kvindelige fotografer – Kia Hartelius, Sigrid Nygaard og Lina Hashim – givet deres bud på en nyfortolkning af det ikoniske billede Ung pige, der renser kantareller (1892) af Peter Ilsted. De kan lige nu købes på auktion som digitale værker på NFT-markedspladsen, Spaceseven. Auktionen løber frem til festivalens afslutning den 18. september. 

Overskuddet i forbindelse med det første salg af værkerne går til Dansk Kvindesamfund. Her ser man det som et vigtigt redskab til at tydeliggøre den historiske ulighed.

”I Dansk Kvindesamfund arbejder vi for at opnå reel ligestilling mellem kønnene. Men vi er der langt fra endnu. Både historisk, kulturelt, politisk og økonomisk er kvinder som køn fortsat ikke ligestillet. Derfor stor tak til Meta for i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg og Make Me Pulse at sætte fokus på den ulighed, der har præget portrætteringen af kvinder i kunsten, og for at sikre et historisk kvindeligt fodtryk, om ikke andet i den digitale verden. Og mest af alt tak til Lina Hashim, Sigrid Nygaard og Kia Hartelius for de fantastiske værker,” siger Maria Søndergaard, direktør for Dansk Kvindesamfund.  

The Female Gaze kan lige nu opleves på Kunsthal Charlottenborg eller på desktop, mobil og i VR på www.thefemalegaze.art

Om auktionen

Auktionen foregår på www.thefemalegaze.spaceseven.com. Den løber indtil søndag den 25. september kl. 18. Startprisen er 5.000 kr., og hvert nyt bud skal minimum være 100 kr. over. 

Første salg af de digitale værker er royaltyfri, og overskuddet går til Dansk Kvindesamfund. I tilfælde af videresalg, går halvdelen af den totale salgssum til Dansk Kvindesamfund, der viderefordeler en royalty på 20% til fotografen bag værket. 

Om Spaceseven

Spaceseven er en NFT-platform, som understøtter kunstnere, virksomheder og velgørende organisationer til at skabe, sælge og markedsføre deres egne NFT'er. Vores mål er at udbrede nye former for digital kunst og koncepter med en nem og sikker brug af NFT-teknologi. Vi ser NFT'er som en innovativ og værdiskabende måde at øge engagement med brugere, sikre digital ejerskab og gøre det nemt at administrere honorarer og velgørende bidrag ved videresalg af digitale kunstværker. 

Om Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfund er den ældste ligestillingsorganisation i Danmark. Organisationen arbejder for ligestilling, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene. Med afsæt i brede ligestillingspolitiske dagsordener er målet er sikre, at ligestilling konstant er på den politiske dagsorden. 

Billeder

Information om Meta

Meta
Ny Carlsberg Vej 80
1760 København

Følg pressemeddelelser fra Meta

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye