DIF: Grønt lys til EM er en kæmpe lettelse
23.11.2020 14:24:25 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Med bare 10 dage til EM i kvindehåndbold er programsat til at begynde, kom det efterspurgte grønne lys fra den danske regering til afviklingen af mesterskabet. Det vækker stor lettelse i Danmarks Idrætsforbund, der havde efterlyst en udmelding fra regeringen.
”Det er virkelig en god dag for dansk idræt i almindelighed og kvindehåndbolden i særdeleshed. Jeg er meget tilfreds med, at regeringen har forholdt sig til mesterskabets omfattende coronaprotokol og vurderet, at det er forsvarligt af afvikle mesterskabet. Udmeldingen kommer i sidste øjeblik, men vi har også stor forståelse for, at der er rigtig mange ting på regeringens bord i denne uforudsigelige corona-tid,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard og fortsætter:
”Dansk Håndbold Forbund har leveret et kæmpe arbejde under utrolig vanskelige og omskiftelige forhold, og jeg er lettet på DHF’s og kvindelandsholdsspillernes vegne over, at mesterskabet kan afvikles i trygge rammer – blandt andet i kraft af de coronabobler, som bliver etableret. Desuden glæder jeg mig på håndbold-Danmarks vegne over, at vi får muligheden for – foran tv – at stå sammen om det danske landshold.”
FAKTA:
Håndbold-EM for kvinder er programsat fra 3.-20. december 2020
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) har udarbejdet en corona-protokol for gennemførslen, som er mere restriktiv en de gældende danske retningslinjer
Slutrunden skulle oprindelig være afviklet i et delt værtskab mellem Danmark og Norge, men for en uge siden måtte Norge trække sig pga. landets corona-stramninger
Dansk Håndbold Forbund (DHF) har på rekordtid fået økonomi, hoteller, spillesteder, medarbejdere mv. på plads, så de vil kunne overtage det fulde værtskab. Der mangler blot en politisk blåstempling
Samtlige deltagende lande sidder i venteposition og har økonomi og praktik bundet til gennemførslen af EM.
CORONA-PROTOKOLLEN FOR HÅNDBOLD-EM INDEHOLDER BL.A.:
Alle deltagere skal ved indrejse kunne fremvise en negativ corona-test, der maksimalt er 72 timer gammel
Alle deltagere testes igen ved ankomst til Billund lufthavn
Spillere og officials fragtes direkte til deres hoteller, hvor de isoleres på deres hotelværelser, indtil negative testresultater foreligger
Alle testede er i hele turneringsforløbet i en såkaldt ’boble’, hvor de ikke er i kontakt med personer udenfor ’boblen’.
Alle i boblen testes med maksimalt 72 timers interval
Tests foregår i privat regi og belaster således ikke det offentlige sundhedsvæsen
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
43262025
Niels NygaardFormand
43262005
Lars HestbechKommunikationskonsulent
43262041
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
