DIF get2sport modtager millionstøtte til flygtninge
16.3.2022 17:40:50 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Mange ukrainere og især mange ukrainske børn ankommer i disse dage til Danmark på flugt fra russiske bombardementer. Gennem mere end et årti har DIF via sin særlige indsats, DIF get2sport, hjulpet idrætsforeninger i udsatte boligområder med eksempelvis at modtage flygtninge. DIF get2sport modtager nu en særlig støtte på fem millioner kroner fra Grundfos Fonden i en tid, hvor en ny og uventet flygtningestrøm rammer Danmark.
”For en måned siden havde vi ikke drømt om, at Rusland ville bombe millioner af ukrainere på flugt og skabe en ny flygtningekrise midt i Europa. Men det er desværre en realitet, og foreningsidrætten skal give de ukrainske børn et frirum i idrættens leg og fællesskaber. Støtten fra Grundfos Fonden gør, at vi får kræfter til at håndtere denne nye og uventede situation,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.
Erfaringer med flygtninge og idræt
DIF get2sport har stor erfaring med hjælpe flygtninge fra blandt andet Balkan-konflikterne og borgerkrigen i Syrien ind i foreningslivet. Og med at ruste foreningernes frivillige kræfter til at kunne tage imod disse flygtninge. Midlerne fra Grundfos Fonden skal ikke kun gå til at hjælpe ukrainske flygtninge, men også flygtninge i Danmark fra andre konflikter.
”Vi er meget motiverede for at komme i gang. Vi har i DIF get2sport en tæt dialog med kommunerne, en god organisering og en masse erfaringer, vi kan trække på. Vi hører, at vores foreninger og forbund står klar til at hjælpe. Støtten fra Grundfos Fonden betyder, at vi kan skalere op øjeblikkeligt. Dermed kan vi håndtere den nye og ulykkelige situation og samtidig tage os af dem, der i forvejen har brug for DIF get2sport, ” siger Hans Natorp.
DIF get2sports filosofi er at hjælpe idrætsforeningers frivillige kræfter til at kunne håndtere, når der kommer medlemmer med særlige udfordringer. DIF get2sport samarbejder eksempelvis med landets kommuner om ressourcepersoner, som kan aflaste de frivillige kræfter, så de kan koncentrere sig om at træne og skabe sociale fællesskaber.
Desuden laver DIF get2sport brobygning mellem eksempelvis flygtninge og foreninger og kan hjælpe med eksempelvis kontingentstøtte og sportsudstyr.
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
43262041
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
43262025
Billeder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

