DIF appellerer til klar udmelding om EM i håndbold
21.11.2020 22:16:59 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Dansk Håndbold Forbund er under voldsomt pres. EM-slutrunden for kvinder skal starte om 12 dage, men endnu mangler der grønt lys fra de danske myndigheder. Og det kan få store konsekvenser – både sportsligt og økonomisk. Ikke bare for Dansk Håndbold Forbund, men også for europæisk håndbold.
”Jeg vil gerne sende en kraftig og utvetydig opfordring til politikere og myndigheder om at give grønt lys til, at Danmark kan gennemføre EM-slutrunden for kvinder i december. Lige nu sidder Dansk Håndbold Forbund i en problematisk venteposition, og indtil for ganske nylig er der ikke sat spørgsmålstegn ved, at slutrunden kunne gennemføres” fastslår Niels Nygaard, formand for DIF.
Niels Nygaard understreger, at Dansk Håndbold Forbund kører i en liga for sig, når det handler om at gennemføre internationale slutrunder. Derudover har forbundet gennem meget lang tid forberedt sig minutiøst på at kunne gennemføre håndbold-EM forsvarligt.
Sammen med Det Europæiske Håndboldforbund er der lavet en omfattende corona-protokol, som opererer med retningslinjer, der er strammere end dem, der er gældende i Danmark. Fx opereres der med, at alle deltagere skal opholde sig i en såkaldt boble, hvor de er isolerede fra kontakt med andre end dem, som er i boblen.
”Retningslinjerne for slutrunden er meget restriktive, og derudover har Dansk Håndbold Forbund været klar til at strække sig langt, hvis sundhedsmyndighederne alligevel skulle have betænkeligheder. Selvom vi naturligvis har forståelse for den generelle corona-travlhed, har vi derfor svært ved at forstå, at der endnu ikke er givet en klarmelding” fastslår Niels Nygaard.
FAKTA:
- Håndbold-EM for kvinder er programsat fra 3.-20. december 2020
- Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) har udarbejdet en corona-protokol for gennemførslen, som er mere restriktiv en de gældende danske retningslinjer
- Slutrunden skulle oprindelig være afviklet i et delt værtskab mellem Danmark og Norge, men for en uge siden måtte Norge trække sig pga. landets corona-stramninger
- Dansk Håndbold Forbund (DHF) har på rekordtid fået økonomi, hoteller, spillesteder, medarbejdere mv. på plads, så de vil kunne overtage det fulde værtskab. Der mangler blot en politisk blåstempling
- Samtlige deltagende lande sidder i venteposition og har økonomi og praktik bundet til gennemførslen af EM.
CORONA-PROTOKOLLEN FOR HÅNDBOLD-EM INDEHOLDER BL.A.:
- Alle deltagere skal ved indrejse kunne fremvise en negativ corona-test, der maksimalt er 72 timer gammel
- Alle deltagere testes igen ved ankomst til Billund lufthavn
- Spillere og officials fragtes direkte til deres hoteller, hvor de isoleres på deres hotelværelser, indtil negative testresultater foreligger
- Alle testede er i hele turneringsforløbet i en såkaldt ’boble’, hvor de ikke er i kontakt med personer udenfor ’boblen’.
- Alle i boblen testes med maksimalt 72 timers interval
- Tests foregår i privat regi og belaster således ikke det offentlige sundhedsvæsen
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
43262025
Britt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkNiels NygaardFormand
43262005
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
