DIBS Payment Services A/S

DIBS & Nets afslører: Det får danskerne i julegave

Del
Danskerne har storshoppet 11% flere julegaver over nettet i år, melder betalingsformidlerne DIBS & Nets, der sammen med YouGov har holdt et vågent nisseøje med, hvad der bliver lagt i indkøbskurven.

Kan du heller ikke vente med at finde ud af, hvad der ligger under træet? Så er der godt nyt fra betalingsformidlerne DIBS og Nets, der sideløbende med deres overvågning af juletransaktioner har engageret YouGov til at undersøge, hvad danskerne kan vente at få af julegaver i år:

»I løbet af de første 18 dage af december har vi i Danmark konstateret en stigning på 11% flere onlinetransaktioner målt ift. samme periode i 2016«, fortæller Henriette Høyer, talsperson for DIBS Payment Services, del af Nets, der administrerer flere end 25.000 webshops i hele Norden.

»Det gjorde os nysgerrige på, hvad det er, danskerne rent faktisk lægger i indkøbskurven under de vilde julegaveindkøb«, fortæller Henriette Høyer.

50/50 for bløde pakker

Ifølge undersøgelsen, der baserer sig på svar fra 1.001 respondenter, står det klart, at der er stor sandsynlighed for, at der ligger bløde pakker under træet: 50% af de adspurgte danskere svarer nemlig ja til at have købt tøj, sko og/eller accessories som julegave i år.

»De fleste køber jo mange julegaver, så selvom halvdelen af danskerne køber bløde pakker på nettet, er der også 38%, der samtidigt køber legetøj. Det vidner om, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig for de mindste; julen er stadig børnenes fest«, uddyber Henriette Høyer, der minder om, at julegavehandlende, der bestiller over nettet efter onsdag den 20. december, skal sikre sig, at enten posten eller en kurer kan nå frem i tide inden juleaften.

»Vi kan i år konstatere fra vores dag-til-dag transaktionsovervågning, at væksten inden for jule-ehandlen er størst hen mod slutningen af december, så det er med at tjekke sin webshop, at de ikke ligger underdrejet, hvis man skal shoppe i 11. time«, slutter Henriette Høyer.

Dag for dag: Udviklingen i antal transaktioner ift. samme tidspunkt i 2016

Dato

Procentvis stigning

1. December

6%

2. December

-12%

3. December

29%

4. December

7%

5. December

-9%

6. December

1%

7. December

16%

8. December

15%

9. December

-1%

10. December

20%

11. December

14%

12. December

6%

13. December

22%

14. December

35%

15. December

46%

16. December

-7%

17. December

14%

18. December

33%

Samlet stigning

11%

Kontakter

Billeder

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

DIBS startede helt tilbage i 1998 og er i dag repræsenteret i 20 lande med over 15.000 kunder og over 1,7 milliarder gennemførte betalinger. Med 19 års erfaring er vi de ledende eksperter inden for online betaling.

Vi er altid klar med de mest innovative løsninger -især på mobilen - og vi håndterer hver dag op imod en halv million danske online betalinger. Blandt vore kunder tæller nogle af de største virksomheder i e-handelsbranchen. På vores kontorer i hele Norden arbejder flere end 100 medarbejdere på at gøre online betaling endnu nemmere. Vi tilbyder alle populære betalingsmetoder, har den bedste lokale support og vi skræddersyr vores løsninger efter kundens behov.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye