DI - Dansk Industri

DI: Vigtigt udspil fra regeringen om it-sikkerhed

Del
Regeringen imødekommer i dag et længerevarende ønske i dansk erhvervsliv om en national strategi for it-sikkerhed, hedder det i en kommentar fra Dansk Industri.

- Cybertruslen er en kæmpe udfordring for erhvervslivet. Det gælder ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Derfor er det rigtig vigtigt, at regeringen nu spiller ud med en central strategi for, hvordan Danmark fremover bedre kan gardere sig mod spionage og angreb fra kriminelle via internettet, siger direktør Lars Frelle-Petersen, DI.

Den nationale cyberstrategi har efter DI’s mening mange gode initiativer. Det gælder ikke mindst strategier for de enkelte sektorer i samfundet og decentrale cybersikkerhedsenheder. DI roser også strategiens fokus på digital dømmekraft og på digitale kompetencer på uddannelserne og på ny sikkerhedsteknologi i forskningen. Endelig fremhæver DI initiativet med jævnligt at tage temperaturen på it-sikkerheden herhjemme.

- Strategien er udtryk for en politisk vilje til at tage ansvar for bedre it-sikkerhed. Og det er godt, for det er vigtigt, at vi som samfund tager truslen alvorligt, og at vi påtager os en digital ansvarlighed, der matcher vores samfunds digitaliseringsgrad.

- Cybertruslen er så markant og gennemgribende, at vi kun kan imødegå den i fællesskab. DI støtter etableringen af et erhvervspartnerskab for øget it-sikkerhed i dansk erhvervsliv som led i strategien, der fremover kan fungere som et forum, der samler indsatsen for en styrket cyber- og informationssikkerhed i SMV’er, siger Lars Frelle-Petersen.

Virksomheder bliver i stigende grad ramt af forskellige former for cyberangreb og på nogle områder er virksomhederne ligefrem first line of defence i cyberforsvaret af Danmark, mener DI.

- Vi havde gerne set et endnu stærkere fokus i strategien på truslerne mod virksomhederne. Her er der ikke mindst brug for hurtig og effektiv varsling om cybertrusler til hele erhvervslivet og flere efterforskningsressourcer til politiets bekæmpelse af cyberkriminalitet. Der er også brug for konkrete værktøjer til at styrke de mindre virksomheders it-sikkerhed, når de ikke selv har ressourcer og kompetencer til at tage de nødvendige skridt.

Dansk Industri mener, at cybersikkerhed fremover skal være et konkurrenceparameter for danske virksomheder.

- Vi vil arbejde for, at it-sikkerhed bliver en dansk styrkeposition. I international sammenhæng skal vi være lige så stærke til cybersikkerhed, som vi er til digitalisering, siger Lars Frelle-Petersen.

DI foreslår fælles internationale spilleregler for håndtering af cybersikkerhed, f.eks. i form af en digital Genève-konvention, der skal skabe internationale regler, der beskytter borgere og virksomheder mod en ny tids digitale trusler

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt pressekoordinator i DI Bo Hjuler på tlf.: 2328 4912

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye