DI: Vigtigt med bred politisk aftale om bedre infrastruktur
13.3.2019 10:53:42 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Regeringen leverer en sammenhængende investeringsplan for infrastrukturen, og det er helt nødvendigt. Trafikken på vejene sander til, vi holder mere og mere i kø, og den kollektive trafik er under pres, siger Tine Roed, direktør i DI.
DI har for nylig lanceret vores eget bud på en investeringsplan for udbygning af infrastrukturen. DI har opfordret Folketinget til at investere 70 mia. kroner frem mod 2030. Regeringen og Dansk Folkeparti har også taget igangværende projekter med i deres plan. Så samlet set er der tale om et tilsvarende ambitiøst niveau for investeringer.
- Hvis de her investeringer bliver ført ud i livet, vil det give danskerne en bedre hverdag, virksomhederne bedre konkurrenceforhold og spare samfundet for milliarder år efter år. Det vil gøre livet lettere for alle, der færdes i trafikken, siger Tine Roed.
Regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret en lang række nødvendige vej- og baneprojekter rundt om i landet. De fleste bliver dog først sat i gang fra 2024 og frem. Der er også sat 12 mia. kr. af til puljer, som skal dække investeringer i mindre projekter frem mod 2030. Og så er der sat 6 mia. kr. af til øget vedligehold af den eksisterende infrastruktur.
- Regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret de infrastrukturprojekter, som haster mest, men vi kan godt komme hurtigere i gang. Der er visse projekter – for eksempel den tredje Limfjordsforbindelse - hvor man godt kan gå i gang med det samme, siger Tine Roed.
- Med planen vil regeringen og Dansk Folkeparti også passe bedre på den infrastruktur, vi allerede har. Det vil vi gerne rose.
Med aftalen har Dansk Folkeparti valgt at forlade Togfonden. Men udspillet fra regeringen og Dansk Folkeparti må ikke føre til, at partierne bruger infrastrukturen som en politisk kampplads.
- Nu har vi endelig fået en plan. Vi håber, at den plan bliver funderet bredt i Folketinget, så erhvervslivet kan regne med investeringerne, selvom der er skiftende politiske flertal, siger Tine Roed.
Følg os på:
Kontakter
Direktør i DI Tine Roed træffes gennem presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 23326829
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

