DI - Dansk Industri

DI: Vækstudspil en tiltrængt håndsrækning til danske virksomheder

Del
Regeringens erhvervs- og vækstudspil får en positiv modtagelse fra Dansk Industri, som opfordrer Folketingets partier til at stå sammen om at gøre et godt udspil til en fremragende aftale, der gør op med bøvlede afgifter, sikrer ny kapital til små og mellemstore virksomheder og trækker endnu flere investeringer til Danmark.

 - Regeringen lægger op til at give vores virksomheder og deres medarbejdere en tiltrængt håndsrækning på en lang række områder, hvor virksomheder efterspørger bedre vilkår. Det er godt nyt, for når det går vores virksomheder godt, skaber det flere job og øget velstand i Danmark, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI.

Han glæder sig over, at regeringen vil forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder, der har brug for kapital til at investere. Det skal bl.a. ske ved at skabe bedre muligheder for den enkelte dansker for at placere sin opsparing i unoterede virksomheder og gennem mindre skrappe kapitalkrav til at etablere aktieselskaber.

- Mange af vores små og mellemstore virksomheder kunne opleve højere vækst og dermed skabe flere arbejdspladser, hvis de havde nemmere ved at tiltrække investorer. Derfor er vi godt tilfredse med, at regeringen – ligesom DI – ønsker at gøre det nemmere for danskerne at placere deres opsparing i unoterede virksomheder og gøre det billigere og lettere at etablere aktieselskaber, siger Karsten Dybvad.

DI tager også godt imod forslaget om at rydde op i de mange punktafgifter, som skaber unødigt besvær for virksomhederne – og gør det dyrere at være dansker.

- Det er en stor lettelse for mange virksomheder, at regeringen nu skærer igennem og foreslår at sløjfe de bøvlede danske afgifter på nødder, til gavn for både virksomheder og forbrugere. En ambitiøs saneringspakke vil give virksomhederne mulighed for at bruge færre kræfter på at tumle med afgifter – og flere ressourcer til at skabe værdi, siger Karsten Dybvad.

Udvidelsen af forskerskatteordningen fra fem til syv år er endnu et af de elementer i udspillet, der vinder gehør i DI.

- Det er stærkt efterspurgt hos vores virksomheder, at vi får udvidet forskerskatteordningen. Det vil hjælpe danske virksomheder med at tiltrække og fastholde de højtkvalificerede medarbejdere, de har så hårdt brug for, så vi kan fastholde produktion og udvikling her i Danmark, siger Karsten Dybvad.

Han opfordrer til, at regeringen og de øvrige politiske partier i de videre forhandlinger også inddrager andre tiltag, der kan gøre det endnu mere attraktivt for virksomheder at investere her i Danmark. Det vil ikke mindst være gavnligt for danske virksomheder, hvis politikerne afskaffer NOx-afgiften og fjerner den begrænsning, der i dag er på at kunne afskrive tidligere års underskud, som stammer fra store investeringer. Og så bør politikkerne sikre, at selskabsskatten hele tiden er konkurrencedygtig i forhold til landene omkring os, mener DI.

- Hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtig i forhold til vores nabolande, bør vi lægge en helstøbt plan for, hvordan vi skaber det mest attraktive investeringsmiljø i Danmark. Både skattekommissionen og Vismændene har foreslået at fjerne den begrænsning, der er i dag er på, at kunne udnytte tidligere års underskud, fordi det afholder virksomhederne fra at gennemføre store, langsigtede investeringer. Og så bør Folketingets partier stå sammen om at sikre, at vi bedst muligt tilpasser selskabsskatten, så Danmark ikke sakker bagud i forhold til landene omkring os, siger Karsten Dybvad.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt pressekoordinator Jonas Forup Stubkjær, e-mail: jofs@di.dk eller tlf.: 2830 1544

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye