DI - Dansk Industri

DI: Tiltrængt oprydning i junglen af erhvervsfremme

Del
Et stærkt bud på en længe ventet og tiltrængt oprydning i junglen af erhvervsfremmeordninger herhjemme - sådan lyder meldingen fra Dansk Industri, efter regeringens såkaldte Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme i dag kom med sine anbefalinger til et mere enkelt og smidigt system for erhvervsfremmeordninger.

- Der har meget længe været brug for en forenkling, så vi får et system, der er nemmere for virksomhederne at navigere i. Det vil give vores virksomheder og deres medarbejdere endnu bedre kort på hånden til at skabe vækst og udvikling i alle dele af landet, siger DI’s direktør Kent Damsgaard.

Han opfordrer Folketingets partier til at tage fat med det samme.

- Nu er det tid til handling. Derfor opfordrer vi de politiske partier til at lytte til udvalget og træffe de nødvendige beslutninger, som sætter handling bag ordene, siger direktør Kent Damsgaard.

DI er særligt begejstret for udvalgets forslag om en samlet indgang for alle virksomheder til alle ydelser indenfor erhvervsfremme. Det skal ske i en række nye ”Erhvervshuse”, som suppleres af en styrket digital indgang for virksomhederne, som dermed vil kunne få adgang til de oplysninger, de søger, uanset tid og sted.

- At samle al vejledning og rådgivning et og samme sted gør det enkelt for virksomhederne at henvende sig det rette sted. Det er et rigtig godt forslag, siger Kent Damsgaard.

De nye Erhvervshuse vil kunne opbygge en stor viden - også på specialiserede områder - til gavn for virksomhederne. Sammen med en styrket inddragelse af virksomheder i udformningen af de konkrete tilbud vil det kunne give en højere kvalitet og relevans af de enkelte tiltag.

- Det er et stort plus, at alle virksomheder nu får adgang til kvalificeret rådgivning. Om de skal køre 5, 10 eller 50 kilometer for at få de helt rigtige, skræddersyede ydelser, vil ikke være noget problem for vores medlemmer, siger Kent Damsgaard.

Forenklingen betyder altså, at der forsvinder en masse administration, men alle landets kommuner og regioner har stadig vigtige opgaver med at skabe vækst og job i Danmark.

- Det står fortsat højt på virksomhedernes ønskeliste, at kommuner prioriterer et godt lokalt erhvervsklima med en velfungerende infrastruktur, et højt serviceniveau og kvik myndighedsbehandling, siger Kent Damsgaard.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye