DI til skoleelever i Gentofte: Hvordan skal fremtidens digitale skole se ud?
Situationen med COVID-19 tvang alle danske skoler, lærere og elever til – på rekordtid – at omstille sig til en fuldkommen digital hverdag. I kølvandet på situationen kan vi ved begyndelsen af det nye skoleår spørge hinanden, hvad vi har lært om at gå i skole i en digital virkelighed. Det vil DI diskutere med fire udskolingsklasser fra hele landet til en såkaldt folkehøring d. 17. august .
- Det er vigtigt, at vi samler op på alle de erfaringer, som elever og lærere har gjort sig under corona, så vi kan skabe en endnu bedre skole med digitale læringsmidler, platforme og metoder fremover, siger digitaliseringspolitisk chef Christian Hannibal, DI.
Ved folkehøringen vil der være inspirationsoplæg, som skal sætte fantasien i gang hos eleverne. Herefter inviteres eleverne til at tænke stort og vildt, komme med nye idéer og udvikle konkrete prototyper og målsætninger for fremtidens digitale skole.
- Her på Tjørnegårdsskolen er vi selvfølgelig meget interesseret i at bidrage til at skabe den bedst mulige skole i fremtiden. Vi ved, at teknologierne kommer, og vores elever har jo en masse erfaringer fra coronatiden, som de kan bringe i spil, så vi glæder os rigtig meget til at se, hvad der kommer ud af dagen, siger Martin Villumsen, viceskoleleder på Tjørnegårdsskolen.
Folkehøringen giver udskolingseleverne mulighed for at spille deres egne førstehåndserfaringer fra foråret ind på banen og bruge dem aktivt til at designe konkrete bud på, hvordan fremtidens skolesystem kan se ud. Eleverne folder det digitale begreb ud og diskuterer blandt andet, hvordan fællesskab, kreativitet og engagement styrkes i en digital hverdag.
- For DI handler det her om at give mikrofonen til dem, der virkelig ved, hvad de taler om. Eleverne har på egen krop mærket, hvordan en digital skoledag føles, og derfor er det helt essentielt, at vi taler med dem om, hvad der virkede, og hvad der bestemt ikke gjorde, siger Christian Hannibal.
Første stop ud af 10 på DI’s tour rundt i landet
Folkehøringen om fremtidens digitale skole er en del af initiativet ”Danmarks digitale fremtid”, som består af 10 folkehøringer, der afvikles forskellige steder i landet. Hver folkehøring centreres omkring et bestemt tema inden for det digitale område, hvor DI sætter spot på forskellige digitale muligheder og dilemmaer, der påvirker alles arbejdsliv og dagligdag.
DI inviterer både borgere, politikere, meningsdannere og andre interessenter med om bordet, så samtalen bliver bred og inkluderende.
Efter hver høring følger mindst én politisk anbefaling, der kan handles på, inden for det pågældende temafelt. Til den afsluttende folkehøring samles alle anbefalingerne til et samlet katalog, som efterfølgende overdrages til Christiansborg.
Udover 8. klasse fra Tjørnegårdsskolen deltager tre andre skoleklasser i folkehøringen om fremtidens digitale skole, nemlig udskolingsklasser fra Nyborg, Aalborg og Svendborg.
Læs mere om initiativet ”Danmarks digitale fremtid” her: https://www.danskindustri.dk/tech-der-taller/var-med/danmarks-digitale-fremtid/
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI og Dansk Metal: Behov for store ændringer af gymnasiet24.4.2024 06:58:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, som gymnasiet i dag er indrettet på.
DI-direktør: Selv om Danmark er lille skal der være mere plads til store grønne ambitioner23.4.2024 12:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet har i dag præsenteret en række bud på, hvordan Danmarks arealer kan blive mere grønne. Ifølge landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er det afgørende, at vi i fremtiden høster et større grønt udbytte på alle arealer.
Her er vinderne af Danish Diversity Awards 202419.4.2024 11:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. april var der prisregn over en række personer og virksomheder, som har gjort noget helt særligt for at fremme diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv. De blev hyldet ved Danish Diversity Awards 2024, som Goodtalks og Dansk Industri står bag.
DI: De aftalte nedskæringer på universiteterne udfordrer dansk erhvervslivs fremtid19.4.2024 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren har netop offentliggjort en politisk aftale om den såkaldte sektordimensionering. Den vil øge manglen på højt kvalificerede medarbejdere i dansk erhvervsliv, mener Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum