DI: Ros til statsministeren for at fremhæve behovet for reformer
2.6.2021 13:14:20 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Statsministerens indledende tale ved Folketingets afslutningsdebat i dag lagde op til et ambitiøst reformprogram, der skal få Danmark godt ud af coronakrisen og få økonomien og samfundet tilbage i topform.
- Jeg er glad for at høre en statsminister, der med offentligt-privat samarbejde som omdrejningspunkt fuldtonet fremhæver og anerkender behovet for vækst, reformer og nødvendigheden af at sikre flere hænder og kloge hoveder, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri og fortsætter:
- Den opgave bliver helt afgørende for, at opsvinget efter coronakrisen bliver varigt. Allerede nu oplever vi, at virksomhederne og samfundet efterspørger mere arbejdskraft, og vi kigger ind i en snarlig rekordbeskæftigelse, siger han.
Erhvervslivet spiller en afgørende rolle
- Det er meget lovende, at statsministeren har det lange lys på i en italesættelse af erhvervslivets afgørende rolle for samfundet. Det er vigtigt, at hun lægger op til at fortsætte det samarbejde, der har været mellem regeringen og erhvervslivet, og jeg hører i talen et tydeligt fokus på virksomhedernes konkurrenceevne og ambitiøse reformer, øget vækst og velstand, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han understreger dog, at opsvinget ikke kommer af sig selv.
- Vi må ikke stå stille, eller tro at opsvinget kommer af sig selv. Jeg er helt enig med statsministeren i, at vi som land skal stå tidligere op, at flere skal i arbejde, og at virksomhedernes muligheder for at tiltrække investeringer skal forbedres. Alternativet er, at væksten og udviklingen bremses inden for eksempelvis den grønne omstilling og digitaliseringen, siger DI-direktøren.
Flere skal i arbejde
- Virksomhederne har brug for flere hænder, og der ligger en stor opgave i at hjælpe flere på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsfællesskabet – en opgave erhvervslivet er klar til at hjælpe med, understreger Lars Sandahl Sørensen.
- Danske virksomheder og hele samfundet står med et stort behov for arbejdskraft, og det er vigtigt, at statsministeren har rettet sin fulde opmærksomhed på dette. Vi er klar til at bidrage, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:
- Statsministeren fremhæver det helt essentielle i at få flere med udenlandsk baggrund i arbejde. Det er vi helt enige i. Her har vi som samfund i for mange år svigtet, og det går ikke længere, hvis vi skal fremtidssikre arbejdsmarkedet og dermed hele samfundet. Her kan vi ikke være ambitiøse nok, og jeg ser gerne, at vi går endnu længere, end statsministeren lægger op til, siger han.
Også de unge mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, skal bruge en hjælpende hånd.
- Og så gælder det om, at få flere af de unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, ind i det arbejdende fællesskab. Jeg er meget enig med statsministeren, når hun kalder det nærmest en katastrofe, at så mange unge står uden uddannelse i dag. Det vil både personligt, socialt og økonomisk være en stor gevinst for dem at komme i arbejde. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at statsministeren direkte fremhæver vigtigheden af erhvervsuddannelserne, og at vi som samfund har en opgave i at bruge dem mere offensivt, siger han.
Bredt politisk samarbejde er vigtigt
DI-direktøren fremhæver betydningen af et bredt politisk samarbejde i den kommende tid.
- Jeg håber, afslutningsdebatten i dag og den kommende politiske sæson kommer til at bære præg af, at Folketingets partier over en bred kam vil arbejde for initiativer, der udvikler og bringer os fremad som land – herunder de konkrete reformer, der kan sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, som vi som samfund skal leve af fremover, siger han og fortætter:
- Det er en stor opgave, der ligger foran os, som vi alle skal bidrage til at løse – også virksomhederne. Men i løbet af det seneste halvandet års krise har vi som samfund vist en unik forandringsparathed og evne til samarbejde, så derfor ved jeg, at vi også kan løse denne næste store opgave. I Dansk Industri glæder vi os til at tage del i det videre arbejde, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk eller tlf. 2830 5452
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

