DI: Rekordoptag på ingeniøruddannelser vil gavne grøn omstilling
27.7.2020 18:02:31 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det er præcis, hvad vi har sukket efter i dansk erhvervsliv i mange år. Så vi er stærkt begejstret for, at så mange unge har søgt og er blevet optaget på netop de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, siger underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mette Fjord Sørensen.
På diplom- og civilingeniøruddannelserne er 691 flere unge optaget i år. Det svarer til en samlet stigning på ingeniøruddannelserne på 11 procent i forhold til sidste år. På IT-, naturvidenskabelige og de tekniske videregående uddannelser, de såkaldte STEM-uddannelser(Science, Technology, Engineering & Mathematics) er optaget steget med 9 procent. Det svarer til, at 1.380 flere unge i år er optaget på en STEM-uddannelse.
- Jeg er ovenud glad for, at rekordmange unge er optaget på ingeniøruddannelserne i år. Flere ingeniører er en af hovednøglerne til, at virksomhederne kan udvikle de nye, grønne teknologier, der skal til for at håndtere de klimaudfordringer, vi står overfor. Det glæder mig, at de unge har lyttet og taget dette budskab til sig, siger Mette Fjord Sørensen.
DI har i en undersøgelse tidligere i år vist, at mange unge er blevet afvist på videregående uddannelser, fordi der ikke var tilstrækkeligt med pladser, til trods for at jobmulighederne var rigtig gode. Det billede er med dagens optagelsestal vendt, ikke mindst efter at regeringen i kølvandet på coronakrisen besluttede, at der skulle oprettes 5.000 nye studiepladser.
I år sætter optaget rekord med 69.526 unge, som er blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er en stigning på 6 procent i forhold til 2019.
- Jeg vil opfordre de unge, der er blevet afvist, til at orientere sig mod de uddannelser med gode jobmuligheder, hvor der fortsat er ledige pladser, så de kan komme i gang med en uddannelse allerede i år. Uddannelse er den bedste investering i deres fremtidsmuligheder, siger Mette Fjord Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Mette Fjord Sørensen, tlf. 5213 2312, e-mail mfj@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI18.6.2026 20:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag starter de længe ventede og vanskelige politiske forhandlinger om en prioritering af den knappe kapacitet i det danske elnet. Nu kommer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med et konkret forslag, der kan sikre den nødvendige opførelse af nye datacentre.
Danmark rykker ud af top-5 i global konkurrenceevne18.6.2026 09:05:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke så konkurrencedygtigt som tidligere, og samtidig går Kina og USA frem og sætter Europa til vægs. Derfor er det så vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget adresserer konkurrencekraften, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
DI: Aftale om Hormuzstrædet kan blive et gennembrud for verdenshandlen15.6.2026 09:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Genåbning af den vigtige sejlrute kan fjerne en af de største aktuelle risici for global handel, men virksomhederne må fortsat væbne sig med tålmodighed, indtil sejladsen er normaliseret.
DI: Virksomhederne kalder på fast kurs og klare rammer på vejen mod klimaneutralitet9.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris nye udspil Klimaneutral i 2045 samler erhvervslivets anbefalinger og markerer, at Danmark nu har under 20 år til at sikre klimaneutralitet. DI ønsker, at virksomhederne skal spille en endnu vigtigere rolle i omstillingen, at der skal flere midler til klimateknologier, og at kommende klimamål aftales sammen med finansiering og virkemidler.
DI: Kontrakt på CO₂-fangst hos Aalborg Portland er en milepæl for klimaet og dansk CCS9.6.2026 09:32:50 CEST | Pressemeddelelse
Underskrivelsen af kontrakten mellem Aalborg Portland og Energistyrelsen markerer et afgørende gennembrud for CO₂-fangst og -lagring (CCS) i Danmark. Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

