DI - Dansk Industri

DI: Regeringens grønne finanslov har tidsler i buketten

Del
Regeringen har i dag præsenteret et forslag til finanslov for det kommende år, som Dansk Industri langt hen ad vejen er tilfreds med, men erhvervsorganisationen finder også flere tidsler i buketten af forslag.

- Det er rigtig godt, at regeringen sætter fart på den grønne omstilling og ønsker at styrke vores velfærdssamfund. Den retning er DI helt enig i. Men det dur ikke at gøre det dyrere at drive virksomhed, da det jo er virksomhederne, som i høj grad skal være med til at skabe grøn vækst og dermed give os råd til både velfærd og et bedre klima, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Derfor mener DI, at især regeringens forslag om højere skat på generationsskifte og en ekstraregning på knap en halv milliard til virksomhederne for sygemeldte medarbejdere hverken vil fremme den grønne omstilling eller ønskerne om styrket velfærd.

- Regeringen vil gøre det langt dyrere for tusindvis af lokale virksomheder at give stafetten videre til næste generation. Det er jo penge, som virksomhederne i stedet skal investere i fremtiden, herunder at skabe job og grøn vækst.

- Jeg er samtidig bekymret for, at de mange virksomheder, der gør en ekstra indsats for at tage medarbejdere ind, der har det svært og i perioder har højere sygefravær, nu som tak kan se frem til en ekstraregning. Her risikerer regeringen faktisk at skabe mere ubalance, siger Lars Sandahl Sørensen.

Derimod er DI enig med regeringen i nødvendigheden af at løfte den grønne forskning, fordi det er nye teknologier, der skal bringe os helt i mål med en 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030. DI ser også positivt på regeringens forslag om at styrke uddannelserne ved at fjerne omprioriteringsbidraget.

- Regeringen tager et skridt i den rigtige retning ved at styrke uddannelserne og investere i udvikling af nye grønne løsninger og teknologier. Det er der i høj grad brug for. Virksomhederne har brug for iderige medarbejdere, der kan være med til at udvikle Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI mener dog, at regeringen lægger op til at øge de offentlige udgifter for meget.

- I en tid, hvor der er fuld fart på økonomien, og hvor både erhvervslivet og det offentlige mangler hænder, skal vi ikke bruge flere penge i det offentlige og dermed lægge endnu mere pres på – vi skal lægge pengene til side, så vi har noget at stå imod med. Det får vi brug for, når det en dag går mindre godt, som vi allerede ser det i landene omkring os, siger Lars Sandahl Sørensen.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye