DI: Regeringens forslag er et frontalt angreb på den danske model
17.9.2022 10:34:57 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

DI’s viceadm. direktør Kim Graugaard opfatter regeringens forslag som et direkte angreb på den danske model på arbejdsmarkedet, hvor vi har en lang tradition for i Danmark fastsættes mellem arbejdsmarkedets parter.
- Regeringens forslag er et frontalt angreb på den danske model ved at gribe ind i lønningerne for elever og lærlinge. Regeringen giver udtryk for at der kommer mere af samme skuffe, andre grupper skal tilgodeses. Regeringen viser virkelig, at de er klar til at gamble med den gængse løndannelse i Danmark. Kernen i modellen er jo netop, at løndannelsen ikke skal være et politisk anliggende, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard.
Han mener desuden, at forslaget ikke gør noget godt for Danmarks største problem i øjeblikket - mangel på arbejdskraft.
- Mette Frederiksens forslag løser ingenting – det flytter højest lidt rundt på rekrutteringsproblemet. Mangel på arbejdskraft er et af Danmarks absolut største problemer. Det er virksomhedernes absolut største problem, og en undersøgelse fra Industriens Uddannelser viser, at der skal bruges 120.000 ekstra grønne hænder til den grønne omstilling, siger Kim Graugaard.
- Regeringen skulle derfor hellere gå i gang med reformer, som generelt skaffer flere hænder og hoveder til det danske arbejdsmarked. Både til det offentlige og det private, siger Kim Graugaard.
Fotos af Kim Graugaard til fri afbenyttelse her: Kim Graugaard, viceadm. direktør | Download images | 1 (skyfish.com)
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kommentarer ring til Kim Graugaard på 4064 8942.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


