DI-prisvinder skiftede spor i karrieren som voksen kontorelev
17.3.2022 16:09:06 CET | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse

Det er en stor beslutning og kræver mod at turde starte på ”forfra” med en ny uddannelse og skifte spor midt i ens karriere. Ikke desto mindre er det, hvad Jamal Jakobsen har gjort. Efter flere år i cateringbranchen kunne han en dag mærke, at det var tid til forandring. Jamal tog springet og blev ansat som voksenelev i DSB og har ikke set sig tilbage siden.
- Jamal griber de nyeste arbejdsformer og teknologier, og han mestrer dem hurtigt og skaber i den grad værdi til organisationen. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at Jamal som kontorelev har ydet en ekstra indsats både fagligt og socialt. Med sit arbejdsomme sind og hårde flid har han skabt stor værdi for sit team såvel som DSB som virksomhed, og det er derfor, at han blev indstillet til DI Hovedstadens Lærlingepris, siger Tine Moe Svendsen, HR-direktør i DSB.
Ud over en kontoruddannelse har Jamal også fingeren på pulsen i forhold til nye teknologier. Han har blandt andet været med til at bygge robotter og automatisere teamets nye rapporteringssystem. Hans flair for det tekniske og gode lederevner gør ham dygtig i rollen som projektleder i teamet. Han formår at styre store teams med mange forskellige personlighedstyper og fagligheder - alt fra administrative medarbejdere til it-udviklere - og få dem til at samarbejde. Måske er det netop hans erfaring fra køkkenet, der kommer ham til gode. I hvert fald nyder teamet godt af Jamals store overblik, evne til at prioritere arbejdet og kommunikere klart, så alle forstår opgaven. Alt i alt er Jamal en person, der er med til at gøre arbejdet lettere for sine kolleger.
- Jamal har jo i en relativ sen alder valgt at bytte køkkenet ud med en ny uddannelse som voksenelev i DSB – og her har han virkelig fundet sin rette hylde. Jamals eksempel er med til at vise andre unge mennesker, at det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddannelse, siger næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse.
Lærlingeprisen blev overrakt 17. marts 2022 af næstformand for DI Hovedstaden Kenneth Aaby Sachse.
Fakta om lærlingeprisen:
- DI Hovedstadens lærlingepris uddeles hvert år til en elev eller lærling, der i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen, angh@di.dk, tlf. 4079 5870
Billeder

Information om DI Hovedstaden
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen
Mail: angh@di.dk
Tlf. 3377 4841
Mobil: 4079 5870
Koordinator Mischa Thordahl-Jensen
Mail: mgb@di.dk
Tlf. 7216 0216
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
