DI - Dansk Industri

DI: Positivt med tættere samarbejde med private om cybersikkerhed

Del
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, hilser det velkomment, at partierne i forsvarsforligskredsen er nået til enighed om, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) skal styrke samarbejdet med den private sektor.
Branchedirektør Rikke Hougaard, DI Digital. Foto: Kasper Witte/Büro Jantzen
Branchedirektør Rikke Hougaard, DI Digital. Foto: Kasper Witte/Büro Jantzen

- Vi oplever en positiv indstilling til samarbejde fra CFCS’s side på flere fronter, og med meldingen fra forsvarsforligskredsen ser vi frem til yderligere samarbejde med CFCS. Vi håber, og det er også tanken bag, at det munder ud i konkrete initiativer, der giver værdi for den private sektor, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, som er DI’s branche for tech-virksomheder.

DI har bidraget til en forudgående analyse af samarbejdet og givet input til afdækningen af udfordringer og mulige løsninger i samarbejdet mellem den private sektor og CFCS.

- Helt konkret vil vi prioritere samarbejde med CFCS om mulighederne for at varsle SMV’er om konkrete cybertrusler, om videndeling med it-sikkerhedsleverandørerne og om centerets rolle i implementeringen af den kommende regulering af cybersikkerhed, også kendt som NIS2, i Danmark, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Forligspartierne fastslår også, at det tættere samarbejde med private bl.a. skal ske via en målrettet kommunikationsindsats og en mere åben kultur.

 Derudover er partierne enige om, at adgangen til Forsvarets Efterretningstjenestes specialiserede viden om trusler og udenlandske aktører skal fastholdes, og at der ikke skal flyttes opgaver fra CFCS til andre myndigheder på Forsvarsministeriets område.

- DI har opfordret til, at der i den forudgående analyse også blev tænkt på tværs af de mange ressortområder, der er inde over it-sikkerheden i den private sektor, så det var den samlede indsats overfor virksomhederne, der blev analyseret.

Smartere og mere smidigt

- Det er desværre ikke sket. Det kunne ellers have ført til, at virksomhederne skulle forholde sig til færre myndigheder, at der i myndighederne blev draget bedre nytte af meget efterspurgte kompetencer i cybersikkerhed, som er i det private erhvervsliv.

- På samme måde kunne man have sikret bedre koordination og ressourceforbrug i myndighedhedsudøvelsen på cybersikkerhedsområdet.

- Nu er det fortsat op til de enkelte myndigheder at løse disse tværgående udfordringer. Det burde kunne gøres smartere og mere smidigt, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Branchedirektør Rikke Hougaard, DI Digital. Foto: Kasper Witte/Büro Jantzen
Branchedirektør Rikke Hougaard, DI Digital. Foto: Kasper Witte/Büro Jantzen
Download
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye