DI - Dansk Industri

DI: Politisk coronaaftale giver håb til rekordtrængt turismebranche

Del
Med aftenens coronaaftale har Folketingets partier lyttet til et brændende ønske fra danske turist- og oplevelsesvirksomheder: Nemlig at afskaffe den såkaldte 6-dages-regel om, at udenlandske hotelgæster skal overnatte mindst seks dage for at kunne holde ferie i Danmark. Aftalen er et helt afgørende plaster på såret for en hårdt ramt turismebranche, og DI glæder sig over, at partierne har lyttet og nu gør op med reglen.

Samtidig viser DI stor forståelse for, at partierne med aftalen har valgt at gå forsigtigt til værks med den videre genåbning – men at der samtidig er enighed om, at de tvangslukkede virksomheder og medarbejdere i oplevelsesindustrien og deres underleverandører skal have kompensation.

- Vi har klar forståelse for, at politikerne i den nuværende situation holder igen med at åbne yderligere. Vi ser en bekymrende smitteudvikling både i Danmark flere steder og i udlandet, og det skal vi tage særdeles alvorligt. Det sidste, danske virksomheder og Danmark har brug for, er at blive bragt i en situation, hvor vi må lukke ned igen, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.

Han glæder sig over, at partierne med aftalen gør op med den såkaldte 6-dages-regel, som har ramt dansk turisme hårdt.

- Når 6-dages-reglen bliver fjernet, giver det plads til at mange europæere fra lande med præcis samme smittetryk som Danmark kan komme hertil i en forlænget weekend for at fornøje sig, opleve kulturen og besøge vores forlystelsesparker. Det er virkelig en vigtig nyhed for rigtige mange turismevirksomheder og -arbejdspladser, som er hårdt trængte. Det samme gælder for luftfarten, herunder Københavns Lufthavn, som fortsat er hårdt ramt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med aftalen må nogle oplevelsesvirksomheder fortsat være tvungent lukket – eller omfattet af så store restriktioner, at det har afgørende betydning for deres muligheder for at overleve. Her er det vigtigt, at partierne er enige om at give kompensation til de trængte virksomheder og medarbejdere, som må holde lukket af hensyn til resten af samfundet.

- Det er åbenlyst, at vi som samfund skylder alle de virksomheder og medarbejdere, som stadig må holde lukket af sundhedsmæssige hensyn, at de får en ordentlig og rimelig kompensation. Det er også hele forudsætningen for, at vi efter krisen stadigvæk har disse virksomheder, siger DI-direktøren. 

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye