DI: Politikerne har lagt grunden til en god grøn skattereform – men vi er ikke i mål

Samtidig glæder organisationen sig over, at et bredt flertal af partier har lyttet til forslaget om at forlænge 130 procents-fradraget for forskning til 2022. Det vil gavne udviklingen af nye ideer løsninger – og er et afgørende vigtigt element i den grønne omstilling.

- Der har været helt afgørende at finde en model for en grøn skattereform, hvor vi bruger afgifter klogt til at fremme den grønne omstilling – samtidig med at vi selvfølgelig ikke ødelægger konkurrencekraften for danske virksomheder og arbejdspladser eller bare flytter produktion og CO2-udledning til udlandet. Aftalen i dag åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model. Men der udestår et vigtigt arbejde, før partierne er i mål med den rigtige model, som på bedst mulig vis indfrier vores fælles høje ambitioner for klimaet, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

- Jeg synes, det er positivt, at aftaleparterne har lyttet til kritikken, som er rejst af DI og flere af vores medlemsvirksomheder, og nu er der et resultat, som erhvervslivet kan arbejde videre med, siger DI-direktøren.

Han fremhæver, at partierne har bygget ind i aftalen, at den aftalte stigning i energiafgiften kan erstattes af en ensartet CO2-afgift.

- Vi har kæmpet – og kæmper - imod en forhøjelse af energiafgiften, fordi det ganske enkelt ikke er den rigtige vej at gå. Hvis Danmark bare hæver energiafgiften, vil en stor del af regningen umiddelbart ende hos en mindre gruppe virksomheder og arbejdspladser, der er i hård konkurrence med udlandet, og som allerede betaler en høj og stigende pris for deres CO2-udledning via EU’s kvotesystem. Heldigvis åbner aftalen klart for, at det ikke bliver til virkelighed, så det håber og forventer vi også, at Folketinget leverer på, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

I aftalen er det besluttet, at der bliver nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal undersøge muligheden for at indføre en generel CO2-afgift, men som også skal se på sammenhængen mellem den danske regulering og EU’s kvotesystem.

- Det er langt bedre for klimaet, at vi indfører en model, hvor vi direkte beskatter CO2-udledninger frem for energiforbrug. Og hvor vi selvfølgelig tænker EU’s kvotesystem og de danske regler sammen, så virksomheder ikke skal beskattes to gange for den samme udledning. Vores klare opfordring er, at arbejdsgruppen arbejder hurtigt, så vi får en robust model for en CO2-afgift, og Danmark kan få gennemført den bedst mulige grønne skattereform, siger DI-direktøren.

Han glæder sig samtidig over, at aftalen indeholder flere vigtige lempelser og kompenserende tiltag, som her og nu understøtter grønne investeringer og giver virksomhederne likviditet til at virkeliggøre dem. Især glæder DI sig over, at aftaleparterne har besluttet at forlænge den midlertidige forhøjelse af fradraget for forskningsomkostninger med ét år yderligere, så den midlertidige forhøjelse udløber med udgangen af 2022. 

- Virksomhederne står i en situation, hvor de er i intens konkurrence med udlandet. Og samtidig skal de finde penge til – og overbevise deres ejere om, at de kan gennemføre store nye investeringer i en grøn omstilling. I den forbindelse er det godt, at FoU-fradraget på de 130 pct. forlænges. Vi så dog meget gerne, at det bliver gjort permanent og uden loft, så vi virkelig kan få sat gang i de forskningsinvesteringer, som er det langsigtede svar på klimaudfordringen, siger DI-direktøren.

Endelig glæder DI sig over, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at hvis der efter 2025 opstår et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, så skal det tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne omstilling.

Følg os på: