DI på 1. maj: Kampen om medarbejderne bliver hård
1.5.2021 09:30:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

1. maj 2020 rasede første runde af coronaen. Talerne var henlagt til Zoom og Facebook, og truende skyer hang over arbejdsmarkedet. Ledigheden i ugen op til 1. maj sidste år var steget dramatisk siden nedlukningen af landet den 11. marts og var nået op på 183.000, viser en analyse fra Dansk Industri (DI) på baggrund af de daglige ledighedstal.
Nu er det igen 1. maj. Historien er en helt anden. I denne uge er antallet af ledige kommet under 150.000 personer, og den faldende tendens ser ud til at fortsætte.
- Lønkompensation og andre kompensationer har hjulpet os alle og virksomhederne til at holde hånden under arbejdsmarkedet i en svær tid. Det er meget positivt. Allerede i februar steg beskæftigelsen, og nu sparker genåbningen yderligere liv i arbejdsmarkedet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Faktisk skal der ikke meget mere gang i det, før vi når en rekordhøj beskæftigelse.
Fald i arbejdskraft
Det er som udgangspunkt positivt, men der er alligevel alvorlige panderynker hos DI-direktøren.
- Jeg håber, vi får gang i erhvervslivet og arbejdsmarkedet som aldrig før, men der kan meget hurtigt komme en mangel på arbejdskraft. Og det vil være enormt ærgerligt, hvis væksten bremser op nærmest lige efter, at den er kommet i gang igen. Det kan betyde, at danske virksomheder ikke kommer tilbage på vækstsporet i Danmark, men også uden for, hvor konkurrencen er hård, og man risikerer at gå glip af eksportordrer, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg tror, kampen om medarbejderne bliver hård. Benhård. Vi er helt afhængige af kvalificeret arbejdskraft, Målet skal være at kvalificere endnu flere og få flere på arbejdsmarkedet. Modsat vil aftalen om tidlig pension alene trække mere end 10.000 tidligt ud af arbejdsmarkedet. Derfor er der et åbenbart behov for reformering og nytænkning af hensyn til os alle, forklarer Lars Sandahl Sørensen.
- Samtidig har coronakrisen betydet, at langt færre er kommet her til landet for at arbejde. Antallet af opholdstilladelser til erhverv faldt med 6.000 i 2020. Det er det største fald siden finanskrisen mellem 2008 og 2009. Og faren er jo, at det trækker ud i længere tid, hvis ikke vi får gjort det lettere at komme hertil for at arbejde, siger DI-direktøren.
- Den udenlandske arbejdskraft er et positivt supplement til det danske arbejdsmarked og arbejdsstyrke. Ja, faktisk er den afgørende set i lyset af udviklingen på det danske arbejdsmarked, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Derfor afhænger en stor del af vores velstandsfremgang af, at vi fortsat kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft, ligesom vi selvfølgelig skal have gang i de reformer, der skal øge arbejdsudbuddet herhjemme.
Også arbejderkamp
Det er ikke tilfældigt, at opråbet fra DI-direktøren kommer på arbejdernes internationale kampdag.
- Det er ikke alene en kamp for arbejderne, men også en fælles kamp for og om medarbejderne. Og så skal vi huske, at den velstand som et øget arbejdsudbud giver, skal finansiere velfærden for os alle og mulighederne for en positiv samfundsudvikling på sigt.
- Det gavner også den enkelte medarbejder, at vi har vækst i virksomhederne og høj beskæftigelse. Virksomhederne bidrager med broderparten af det offentlige budget, så der er råd til skoler, sundhedsvæsen og meget mere. Og så hjælper velstanden os til at nå vores fælles mål på det grønne område og med digitaliseringen. Det, synes jeg faktisk nok, er en kamp værd.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Nis Peder Kolby på nipk@di.dk eller tlf. 4032 3400
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

