DI: Økonomiaftaler bør følges op af mere konkurrence om offentlige opgaver

Regeringen har i dag indgået aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2019. Et centralt element i de intense forhandlinger har været offentlig-privat samarbejde. Parterne er nået til enighed om en aftale, som bl.a. betyder, at partnerskaber mellem kommunerne og erhvervsorganisationerne skal øge gevinsterne ved samarbejdet. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kan se perspektiver i aftalen og håber, at initiativerne vil kickstarte det offentlig-private samarbejde efter flere års stilstand.

- Den aldrende befolkning øger behovet for, at vi hele tiden sørger for at få mere og bedre velfærd for skattekronerne – ikke mindst gennem et endnu tættere offentlig-privat samarbejde. Aftalen giver håb om, at vi efter mange års svag udvikling igen kan få sat gang i en positiv udvikling på området, siger direktør i Dansk Industri, Tine Roed.

En ny DI-undersøgelse viser, at mere end tre ud af fire kommunalpolitikerne mener, at et styrket samarbejde med virksomheder kan være med til at optimere opgaverne og løfte kvaliteten. Så selvom aftalen ikke indeholder et måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, er DI alligevel godt tilfreds.

- Meldingen fra landets kommunalpolitikere er helt klar. Der er er plads til at optimere og udvikle kvaliteten af den service, kommunerne yder borgerne, og virksomhederne kan være med til at løse opgaven. Det vil virksomhederne også gerne, så det er jo bare at komme i gang med at styrke samarbejdet, siger DI-direktøren.

Aftalen med kommunerne er sammen med aftalen med regionerne de første væsentlige byggesten til den samlede finanspolitik for 2019. Aftalerne indebærer, at både kommunerne og regionerne må bruge lidt flere penge i 2019. DI ser flere gode elementer i både dagens aftale og i aftalen med regionerne, men hejser et advarselsflag i forhold til den samlede offentlige udgiftsvækst i 2019.

- Der er et stort behov for, at den samlede finanspolitik dæmper aktiviteten i økonomien i 2019, så eksportvirksomhedernes konkurrencekraft ikke sættes over styr. Økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner efterlader ikke megen plads til yderligere vækst i udgifterne i efterårets finanslov. Det må politikerne tage bestik af og tilpasse ambitionsniveauet efter, med mindre de bringer forslag til effektiviseringer eller reformer med ind til forhandlingsbordet, siger DI’s Tine Roed.

- Det er vigtigt, at kommunerne også overholder aftalen med regeringen. Her er budgetloven et helt centralt element, som har været med til at sikre overholdelse af aftalerne på serviceudgifterne. De sidste fire år har kommunerne imidlertid helt konsekvent brugt flere penge på anlægsudgifter, end de har aftalt med regeringen. Det er vigtigt, at det ikke sker igen i den nuværende konjunktursituation, siger Tine Roed.

Fakta om kommunernes konkurrenceudsættelse

Kommunerne konkurrenceudsatte i 2017 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver mod 26,9 pct. i 2016. Beregninger fra DI viser, at kommunerne ved at lære af erfaringer fra de kommuner, der konkurrenceudsætter flest opgaver inden for de tekniske opgaver, kan øge konkurrenceudsættelsen til 29,3 pct., mens den kan øges til 32,7 pct., hvis støttefunktionerne inkluderes. De sidste fem år er konkurrenceudsættelsen i gennemsnit steget med 0,4 pct. point pr år.

Følg os på: