DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration indgår serviceoverenskomst
Med aftalen stiger normallønssatsen med 3,20 kroner per time per 15. marts 2020, 3,20 kroner per 15. marts 2021 og 3,15 kroner per 15. marts 2022, så den i den samlede periode stiger med 9,55 kroner per time.
Arbejdsgivernes bidrag til fritvalgskontoen øges med en procent årligt. Det betyder, at fritvalgskontoen stiger fra fire til syv procent i den treårige periode.
Med aftalen er der skabt nye muligheder for, at medarbejderne kan deltage i uddannelse. Arbejdsmiljørepræsentanterne sikres en større rolle og gives bedre muligheder for bl.a. uddannelse.
Parterne er enige om at sikre gode rammer omkring medarbejdernes arbejdsliv.
Derfor skærper man nu opmærksomheden over for brugen af såkaldte nul-timers kontrakter for afløsere. Parterne er samtidig blevet enige om, at flere skal have muligheden for at komme op i tid.
Forældreorloven tilføjes tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder. Det betyder, at perioden, hvor virksomheden betaler fuld løn under orlov udvides fra 13 til 16 uger.
Medarbejderne får ret til en ekstra fridag ved barns sygdom og ret til frihed, når de skal deltage i lægebesøg med barnet. Aftalen betyder også, at elever og lærlinge fremover har ret til pension allerede fra det 18. år.
Forhandlerne udtaler:
”Vi har fået en treårig aftale med en forsvarlig økonomisk ramme. Samtidig får vi mulighed for at se på nogle af de udfordringer, der er i branchen. Vi er glade for, at aftalen sætter fokus på uddannelse, samt at vi kan kombinere fokus på uddannelse med et fortsat arbejde med en mere differentieret og personlig løndannelse,” udtaler Niels Grøn Seirup, underdirektør og forhandlingsleder for DI.
”Vi har hentet de penge hjem, vi kom efter. Vi sætter fokus på, hvordan flere kan komme på fuld tid. Jeg er meget glad for de uddannelsesmuligheder, som aftalen skaber – særligt i forhold til danskundervisning. Jeg er særligt glad for, at vi med aftalen får nye redskaber i forhold til at kigge langt dybere ind i mængden af afløsere med svag tilknytning til branchen og arbejdsmarkedet,” siger Tina Møller Madsen, gruppeformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum