DI - Dansk Industri

DI: Ny cybersikkerhedsstrategi giver mere sikkert Danmark

Del

Som del af regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed har seks af de mest samfundskritiske sektorer i dag offentliggjort sektorstrategier for styrket cybersikkerhed i energi-, tele-, søfart-, finans-, transport- og sundhedssektoren. DI mener, at der dermed er taget et første vigtigt og nødvendigt skridt frem mod et mere sikkert Danmark. Danmark er som et af de mest digitale samfund i verden helt afhængigt af, at vores digitale infrastruktur som mobilmaster og bredbåndsnetværk er sikre og beskyttede.

”Et samfund uden strøm, uden internetforbindelse eller mulighed for at betale digitalt kan hurtigt blive virkelighed, hvis vi ikke tager cybersikkerhed alvorligt. Det kan både føre til enorme omkostninger og tab af menneskeliv, hvis cybersikkerheden halter i vores samfundskritiske sektorer. Derfor er de nye sektorstrategier vigtige”, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

DI vil arbejde aktivt for at få de nye strategier til at virke i de kommende år.

”Det er vigtigt, at den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed kommer ud og leve i de enkelte sektorer gennem de nye strategier. Opbygning af fagligt funderede sikkerhedsfællesskaber i sektorerne bliver nu en vigtig grundsten i et dansk forsvar mod cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner”, siger Lars Frelle-Petersen, der understreger, at et offentligt-privat-samarbejde er nødvendigt for at implementere strategierne.

”Cybertrusler kender ikke forskel på offentlig og privat, og derfor er et bredt samarbejde om cybersikkerhed afgørende. Et godt eksempel er strategien på teleområdet - eneste område, hvor det er virksomhederne og ikke myndighederne, der står bag strategien. Her skal et offentligt-privat-samarbejde sørge for, at ikke blot den enkelte virksomhed er sikret mod cyberangreb, men at hele samfundet undgår konsekvenser af cyberangreb mod telesektoren”, siger Lars Frelle-Petersen, der uddyber.

”Vi skal have et sikkert og robust digitalt Danmark. Men implementeringen af de nye sektorstrategier stærke bånd mellem virksomheder, der normalt er konkurrenter. Og det kræver mellem myndigheder og virksomheder et tættere og tillidsfuldt samarbejde, der ikke alene er baseret på tilsyn og regulering”.

Lars Frelle-Petersen roser i øvrigt myndighederne for at lægge strategien på tele-området ud til de private virksomheder og brancheorganisationer.

”Jeg vil give et klap på skulderen til myndighederne for at turde lægge ansvaret ud til teleselskaberne. Og jeg vil rose teleselskaberne for at tage ansvaret på sig og agere som digitalt ansvarlige virksomheder. Jeg tror faktisk, vi har fået en bedre strategi ud af det på teleområdet, hvor det er virksomhederne selv, der har taget ansvaret”, siger Lars Frelle-Petersen, der understreger, at det fremadrettede arbejde med alle sektorstrategierne skal ske i tæt dialog med de private virksomheder, som både er leverandører til og anvender af den samfundskritiske infrastruktur inden for alle sektorerne.

Faktaark om Cyber- og Informationssikkerhedsstrategi for telesektoren. Find 12 initiativer til en sikrere teleforsyning i Danmark.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Direktør Lars Frelle-Petersen, 40974462

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye