DI: Nu skal vi i gang med at stille vindmøllerne op
18.5.2022 11:09:48 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringscheferne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, der i dag er til topmøde i Esbjerg, foreslår konkret, at der skal opføres 10.000 vindmøller på Nordsøen med en kapacitet på mindst 150 gigawatt frem mod 2050. Det er nok til at forsyne omkring 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.
- Det er helt centralt for udviklingen af vores samfund, at vi har adgang til grøn strøm i rigelige mængder. Derfor er der store perspektiver i den udmelding, regeringscheferne kommer med, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri (DI).
- Nordsøen kan blive et grønt kraftværk for hele Nordeuropa. Den næsten konstante vestenvind kan levere grøn strøm til de europæiske virksomheder og husstande. Og gennem Power-to-X kan vi omdanne grøn strøm til bæredygtige brændstoffer til fly, lastbiler og skibe, siger han
Det afgørende bliver, hvor hurtigt man kommer i gang med planerne, mener DI. Visionerne skal blive til konkret handling.
- Der er meget på spil her. Det handler om at undgå alvorlige klimaforandringer. Det handler om at gøre Europa uafhængig af russisk olie og gas. Og det handler om at give danske og europæiske virksomheder en førerposition i den globale grønne omstilling, siger Emil Fannikke Kiær.
-Industrien er klar til at gå i gang, lige så snart myndighederne har sat rammerne og udpeget de områder, hvor vindmøllerne kan stå. Vi mangler grøn strøm, så det er bare om at komme i gang, siger DI-direktøren.
I Danmark er vi i gang med at planlægge en energiø i Nordsøen, som skal samle den grønne strøm fra havvindmøllerne. Den er afgørende, hvis vi skal udnytte de muligheder, der er på havet for at producere grøn energi.
- Det er vigtigt, at de visionære politiske udmeldinger bliver fulgt op af konkret handling. Og det skal helst være på denne side af 2030. For at det skal lykkes, kræver det hænder, de rigtige kompetencer og de nødvendige investeringer, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen clkn@di.dk eller 23326829
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


