DI: Nordjyske kommuner har stort potentiale for øget samarbejde med virksomhederne
9.8.2022 10:10:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Kommunerne i Nordjylland er udfordrede af bl.a. mangel på arbejdskraft, skyhøje prisstigninger og behovet for grøn omstilling. Som et indspark til efterårets budgetforhandlinger har de nordjyske kommunalpolitikere fået tilsendt et brev og en samling materiale fra DI, der skal inspirere til at øge samarbejdet med private virksomheder for at løse udfordringerne.
- De private virksomheder står klar til at tage ansvar og bidrage, når kommunerne er udfordrede. I Nordjylland konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit kun 26,9 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvilket er et stykke fra de bedste kommuner i landet på 41,8 pct. Det frigiver både hænder og økonomi at lade virksomhederne byde ind på flere opgaver – eksempelvis vedligehold af veje og grønne områder eller rengøring – ligesom det kan forbedre kvaliteten af den service, man leverer til borgerne, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Ny teknologi kan frigive hænder i ældreplejen
I en rundspørge foretaget af DI erklærede 88 % af landets kommunalpolitikere sig enige i, at et styrket samarbejde med private virksomheder kan være med til at optimere og kvalitetsudvikle opgavevaretagelsen, hvilket vækker optimisme hos Jakob Scharff.
- Det er fantastisk, at kommunalpolitikerne anerkender gevinsterne ved offentlig-privat samarbejde – nu skal vi bare have omsat ambitionerne til handling. De private virksomheder kan blandt andet frigive tid og ressourcer hos velfærdens kernetropper gennem velfærdsteknologi. Via offentlig-privat samarbejde har Aabenraa Kommune eksempelvis taget en intelligent ble i brug på plejehjemmene, der har frigivet hænder til pleje og styrket livskvaliteten for borgerne, siger han.
Jammerbugt Kommune viser vejen
DI’s opgørelse over de nye tal for offentlig-privat samarbejde viser, at der er store forskelle på, hvor ofte de nordjyske kommuner inviterer virksomhederne til at bidrage. Mens Thisted Kommune konkurrencesatte 22 pct. af opgaverne i 2021, formåede Jammerbugt Kommune at nå op på 36,7 pct. Der er derfor god mulighed for at søge inspiration hos nabokommunen, påpeger Jakob Scharff:
- Vi anbefaler, at man som kommunalpolitiker bruger budgetprocessen til at få foretaget en grundig gennemgang af, hvilke opgaver, der i dag ikke bliver løst i samarbejde med virksomheder – og her kan man med fordel skele til nabokommunens erfaringer.
Grøn omstilling
Den grønne omstilling er på dagsordenen i samtlige kommuner landet over, og med årlige indkøb i størrelsesordenen på mere end 100 mia. kr. har de gode muligheder for at bidrage til en bæredygtig udvikling i samarbejde med leverandørerne, mener DI.
- Kommunerne har enormt stærke indkøbsmuskler, og med dem følger et stort ansvar for den grønne omstilling. Vi anbefaler, at kommunerne udarbejder en implementeringsplan i forlængelse af indkøbspolitikken og sætter særligt fokus på indkøbsområder med høj CO2-udledning. Dansk Industri hilser de nye – og de genvalgte – nordjyske byrådsmedlemmer velkomne og ser frem til et godt samarbejde, siger Jakob Scharff.
Dansk Industri måler omfanget af offentlig-privat samarbejde i kommunerne på baggrund af den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der er konkurrenceudsat, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver.
En samlet oversigt over kommunernes placering kan findes her.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt branchedirektør Jakob Scharff på tlf. 2112 9423
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

