DI: Morsø er årets uddannelseskommune
25.8.2022 16:14:21 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Forslag til billedtekst 1: Borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Berthelsen fremviser diplomet, der beviser, at Danmarks virksomheder har kåret Morsø til årets uddannelseskommune. Til venstre har han formand for Ung Kult Malte Houe og kommunaldirektør Rikke Würtz og til højre står underdirektør i DI Signe Tychsen Philip og formand for DI Thy-Mors Tage Odgaard Nielsen.
Forslag til billedtekst 2: Underdirektør i Dansk Industri Signe Tychsen Philip overrækker diplomet, der beviser at Morsø er årets uddnnelses-kommune, til borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Berthelsen.
Næsten 8.000 virksomheder er blevet spurgt om indsatsen for uddannelsen af de unge i deres kommune, og Morsø Kommune kommer ud som vinder. Det er især kommunens evne til at få flest unge til at vælge en erhvervsuddannelse og kvaliteten af folkeskolen, hvor Mors kommer ud i top.
- Mors er en fortjent vinder. Både vurderingen fra virksomhederne og de statiske parametre peger på Morsø som den bedste uddannelseskommune. Via praktikforløb og andre samarbejder mellem de lokale virksomheder og folkeskolen åbnes det lokale erhvervsliv for unge i udskolingen og gør erhvervsuddannelserne nærværende, når de unge skal vælge uddannelse. Det er til glæde for både de unge og de lokale virksomheder, som mangler faglært arbejdskraft. Tilmed er kvaliteten af folkeskolen høj, siger underdirektør i Dansk Industri Signe Tychsen Philip, der fortsætter.
- Anerkendelsen til Mors viser, at man som kommune i samarbejde med lokale virksomheder kan gøre meget for at holde på de unge og dermed på lokalsamfundets arbejdskraft.
Morsø Kommune henviser på uddannelsesområdet Varde, Rebild, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner til de næste fire pladser i top 5.
- På vegne af Morsø Kommune vil jeg gerne sige tak til Dansk Industri for kåringen, som vi er meget stolte over. For den bekræfter det stærke samarbejde, som vi har omkring at skabe gode rammer for de unge på Mors. Det gælder blandt andet for erhvervspraktikken og valg af uddannelse.
Vi har dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere, som fortjener en stor tak. Vi må bestemt heller ikke glemme de unge selv og deres forældre, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen og forsætter.
- De lokale virksomheder skal også have stor ros for at tage de unge seriøst i praktikken og inspirere dem til uddannelse og deres fremtidige arbejde. Kåringen er resultatet af, hvad vi kan udrette sammen her i området, og den inspirerer os til at forsætte og udvikle indsatsen.
Hos erhvervslivet mærker de også det gode samarbejde med Morsø Kommune. Automationsvirksomheden BILA har gode erfaringer med erhvervspraktikanter og lærlinge.
- Hos BILA glæder vi os over prisen. Det betyder rigtig meget for virksomhederne og for Mors generelt, at kommunen skaber nogle gode rammer på uddannelsesområdet. BILA har et godt samarbejde med Morsø Kommune især om at få skoleelever i erhvervspraktik. Det er vigtigt for os, at vi sammen kan give de unge mennesker nogle gode oplevelser, så flere af dem vender tilbage til BILA og uddanner sig her, siger CEO Per Bech Rasmussen, BILA A/S.
Følg os på:
Kontakter
Borgmester Hans Ejner Bertelsen, 2479 2285, heb@morsoe.dk
Underdirektør i DI Signe Tychsen Philip, 2565 9282
CEO i BILA A/S Per Bech Rasmussen, 2566 0008
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Maersk vinder Årsrapportprisen 20263.9.2026 16:10:31 CEST | Pressemeddelelse
Maersk modtager Årsrapportprisen 2026 for en årsrapport, der giver et klart og sammenhængende billede af, hvordan ændrede markedsvilkår og geopolitisk uro påvirker virksomhedens forretning, strategi og risici.
DI om ny ordning for arbejdskraft: Vigtig løsning på reelt problem3.9.2026 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har i årevis argumenteret for en ny ordning for international arbejdskraft, så det vækker glæde i erhvervsorganisationen, at Folketinget nu har vedtaget den nye certificeringsordning. Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen roser politikerne for at finde brede løsninger på et samfundsproblem.
Flertal af bilister foretrækker nummerpladegenkendelse: DI Ejendom foreslår fælles regler om fremtidens digitale parkering3.9.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at danske bilister foretrækker parkeringsløsninger baseret på nummerpladegenkendelse. I forbindelse med høringen om Fair Parkering den 3. september opfordrer DI Ejendom transportministeren til at samle centrale aktører i en arbejdsgruppe, der skal udvikle fælles spilleregler for brugen af teknologien.
Historisk lav tilfredshed: Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er frustrerende, når bussen ikke passer med arbejdstiden, cykelruten mangler det sidste sikre stykke, eller trængslen gør pendlingen uforudsigelig. Så når danske virksomheders vurdering af kommunernes indsats for god mobilitet er faldet jævnt siden 2020, bør det være et klart signal til handling, mener landets største erhvervsorganisation DI.
DI: God start på drøftelser med regeringen om USA’s prispolitik på lægemidler28.8.2026 12:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag taget fat på drøftelserne om USA’s såkaldte “Most Favored Nation (MFN)”, som er USA’s nye prispolitik på lægemidler. Regeringen har nedsat en taskforce om sagen som havde første møde i dag. MFN kan få alvorlige konsekvenser for danske life science-virksomheder, og derfor mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), at det er vigtigt, at regeringen kommer med konkrete initiativer for at afbøde de værste følger af reguleringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



