DI: Massiv hjælpepakke skal stoppe konkurser og butiksdød
18.3.2020 10:33:54 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Vi har aldrig set noget lignende. Danmark står på kanten af en konkursbølge, hvis vi ikke sætter massivt ind nu. Indtil nu er der taget flere gode skridt for at hjælpe virksomhederne – men jeg tror, det er klart for alle, at vi skal op i et andet gear nu, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Det er brug for hjælp i milliardstørrelsen, hvis vi vil undgå, at tusindvis af virksomheder drejer nøglen om nu. Vi er i tæt dialog med regeringen og resten af Folketinget, for der er brug for at handle hurtigt og sætte ind med massiv hjælp. Lige nu er det simpelthen et spørgsmål om, at vi også har et godt og levende lokalsamfund på den anden side og undgår butiksdød og konkurser, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Siden finanskrisen har vi knoklet og set et fantastisk forretningsliv blomstre frem. Det visner nu – der skal en helt ekstraordinær indsats til for at holde det i live, så vi sammen klarer os igennem denne krise og har både gode arbejdspladser og et sundt forretningsliv over hele landet på den anden side, siger DI-direktøren.
DI foreslår konkret, at staten med en massiv hjælpepulje går ind og er med til at kompensere noget af tabet i omsætning i de hårdest ramte brancher og virksomheder inden for få dage. Der er brug for at afhjælpe nogle af de store, fortsættende omkostninger, som virksomhederne har.
Samtidig foreslår DI at sikre direkte hjælp til selvstændige, som er særligt udsatte i den svære tid. Konkret anbefaler DI, at selvstændige medlemmer af a-kasser skal kunne få dagpenge i op til tre måneder uden at lukke deres virksomhed, hvis de oplever en nedgang i omsætning på mindst 30 pct.
- Vi lever af virkelyst i det her land – og vi har et fælles ansvar for at hjælpe alle de selvstændige og dygtige mennesker, som er hårdt, hårdt ramt og har brug for hjælp nu. Det er vigtigt, at vi spænder et net ud og sikrer et levegrundlag for de mange selvstændige over hele landet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos vicedirektør Per Geckler Møller, tlf. 2949 4434, e-mail pgm@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed19.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

