DI - Dansk Industri

DI: Mange gode perspektiver i regeringens oplæg om den offentlige sektor

Del
Mangel på medarbejdere og et meget lille reelt økonomisk råderum betyder, at man ikke bare kan løse udfordringerne i den offentlige sektor ved at ansætte flere medarbejdere eller sende flere penge. Der er brug for fundamentalt at ændre den måde, vi styrer den offentlige sektor på. Færre regler, fokus på resultater og flere, der arbejder mere, er vejen, siger DI i kommentar til Danmark Kan Mere 3.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Foto: DI.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Foto: DI.

Regeringen har præsenteret Danmark Kan Mere 3, der rummer gode forslag til, hvordan vi skal styre den offentlige sektor i fremtiden. Regeringen tager fat på nogle af de helt centrale udfordringer i den offentlige sektor, men der er også et par tidsler i udspillet, som bør udgå, mener Dansk Industri.

- Først og fremmest ser det meget spændende ud med regeringens forslag om at omprioritere 2,5 mia. kr. om året fra bureaukrati til fokus på kerneydelser. Der bruges ikke bare flere penge på velfærd – vi skal gøre tingene på en anden måde. Det er den helt rigtige retning at arbejde i, siger adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.

- Samtidig lægges der op til et markant opgør med deltidsrytteriet i den offentlige sektor. Vi skal have mange flere til at arbejde mere og på fuldtid. Den voldsomme anvendelse af deltidsansatte i dag er med til at skabe forvirring og turbulente arbejdspladser. Endvidere har vi behov for flere fuldtidsansættelser for at få tilstrækkelig arbejdskraft og få opgaverne løst, siger DI-direktøren.

Regeringen lægger op til at fjerne regler, mindske bureaukratiet fra både lovgivere og kommuner og i højere grad lade velfærdsinstitutionerne tilrettelægge deres arbejde.

- I DI er vores forslag at vurdere og måle indsatsen på resultater – hvor god er den enkelte institution? Hvor glade er ”kunderne”? Hvor tilfredse er medarbejderne? Og så belønne dem, der gør det godt i stedet for at måle på proces og detailkrav, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Jeg forstår dog ikke, hvorfor regeringen griber så hårdt ind omkring brugen af vikarer. Vikarer er en helt nødvendig måde at sikre mobilitet og kvalitet i mange steder i den offentlige sektor. Ydermere løses rekrutteringsudfordringer i eksempelvis sundhedsvæsnet ikke ved at indskrænke medarbejdernes jobfleksibilitet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Regeringen tager også fat på problemet med for mange regler.

- Vi er selvfølgelig tilfredse med, at regeringen har lyttet til vores forslag om, at der skal fjernes en regel, hvis der indføres en ny, så bureaukratiet ikke bare bliver værre og værre. Det samme burde i øvrigt gælde reglerne, der regulerer erhvervslivet, siger Lars Sandahl Sørensen.

I regeringens oplæg lægges der desværre også fortsat op til at gamble med den danske model.

- Det er virkelig skidt, at regeringen fortsat vil destabilisere den danske model og blande sig i løndannelsen på arbejdsmarkedet. Det er en meget uklog vej, bør det lyde samstemmende fra arbejdsgivere og fagforbund, siger Lars Sandahl Sørensen afslutningsvis.

Danmark Kan Mere 3 indeholder også et oplæg til reformer på uddannelsesområdet. På det område kvitterer DI positivt for, at uddannelserne i regeringens forslag rykker tættere på erhvervslivet. For en kommentar om uddannelsesdelen af Danmark Kan Mere 3 henvises til følgende separate pressemeddelelse fra Lars Sandahl Sørensen:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/di-vigtigt-at-uddannelser-rykker-taettere-pa-erhvervslivet?publisherId=5524343&releaseId=13660379&lang=da

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.

Billeder

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Foto: DI.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Foto: DI.
Download
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye