DI: Lille tilbagegang for erhvervsvenligheden i Assens

- Assens Kommune var i 2018 nr. 15 på landsplan, men er nu rykket ned i midterfeltet. Ift. sidste år er udviklingen ikke alarmerende. Assens er trods alt kun rykket 2 pladser ned på listen. Vores vurdering er, at fundamentet stadig er godt, og der er mange gode ting at arbejde videre med. Men der er også områder, hvor kommunens politikere skal se på, hvad kommunen kan gøre – direkte eller indirekte – for at gøre den mere attraktiv og velfungerende eksempelvis på områder som infrastruktur og arbejdskraft og uddannelse, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S.
Virksomhedernes overordnede vurdering af Assens’ erhvervsvenlighed er næstbedst på Fyn, ligesom sagsbehandling og kommunikation med virksomhederne og tilfredsheden med sagsbehandlingen er oppe i den bedste tredjedel.
Virksomhederne mener dog også, at både det kommunale vejnet og den kollektive trafik bør forbedres. Assens er på en 92. plads på landsplan. Virksomhederne vurderer også, at kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft bør forbedres.
Nordfyn er fynsmester
Nordfyns Kommune er tilbage i top 10 på landsplan og en sikker fynsk mester i DI’s undersøgelse. Når man kigger på alle fynske kommuner under ét, holder de lige præcist status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed i år sammenlignet med sidste år.
- Det er dejligt at se, at Nordfyns Kommune er tilbage i top ti og for andet år i træk er blevet fynsk mester i erhvervsvenlighed. Oveni den flotte placering er Nordfyns Kommune også danmarksmester, når det handler om brug af private leverandører. Sammen med en flot fremgang for Svendborg Kommune, som nu er nr. 36 og har overhalet Nyborg, er det solstrålehistorierne fra Fyn, siger Poul Strandmark.
Nordfyns og Svendborg kommuner ligger også i top 10, målt på sagsbehandling og information og dialog med kommunen. Ingen andre fynske kommuner opnår at komme i top 10 i en af de 10 kategorier.
Nyborg er i undersøgelsen nu rykket væk fra den bedste tredjedel og er nu tredjebedst på Fyn. I forhold til de tre andre store byer, Aalborg, Aarhus og København er kun København dårligere end Odense. Kerteminde får igen-igen hug og er nu nr. 91 ud af 93 deltagende kommuner. Gennemsnitligt set har de fynske kommuner størst udfordring med ”Arbejdskraft” og ”Infrastruktur”.
Udfordringer med arbejdskraft
- Det er også super godt gået af Svendborg Kommune at fortsætte fremgangen fra sidste år, og kommunen er nu nr. 2 i vores område, siger Poul Strandmark.
- Men når vi kigger på emner som adgang til kvalificeret arbejdskraft eller ønsker om en bedre infrastruktur, oplever virksomhederne fortsat store udfordringer på hele Fyn.
- Det har vi talt om og drøftet, før coronaen ramte os, og det skal vi så fortsætte med også i den kommende tid. Jeg håber, at vi i år også kan få fokus på mange andre af virksomhedernes rammevilkår og hørt mere om, hvad vores politikere har på hylderne, når vi skal til kommunalvalg til november.
- Det er afgørende for udviklingen på Fyn, at vi har erhvervsvenlige og serviceorienterede kommuner, så vi kan fastholde og udvikle og tiltrække nye virksomheder. Virksomhederne er fundamentet for arbejdspladser og dermed også indtægter til kommunerne til borgernes velfærd. Vi er nødt til at få fundamentet til at fungere bedre på erhvervsområdet, siger Poul Strandmark.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
- 7.770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Steen Høygaard, sth@di.dk, tlf. 7216 0124 eller pressekoordinator Bo Hjuler, boh@di.dk, tlf. 3377 3819.
Billeder
Information om DI Fyn
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
Svendborg er fynsk mester i sagsbehandling4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når virksomhederne i Svendborg Kommune skal bygge nyt eller udvide – enten på virksomheden eller for deres kunder, så er byggesagerne godkendt på 20 dage i gennemsnit. Det er rekord på Fyn og så hurtigt, at Svendborg nu er landets 14. hurtigste kommune til byggesagsbehandling. En bedrift, som også bemærkes af de lokale virksomheder, der deltager i DI’s undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed i år.
Odense er bedst placerede storbykommune i DI’s erhvervsundersøgelse4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Odense Kommune fortsætter opturen i DI’s undersøgelse om Lokal erhvervsvenlighed. Ikke nok med at kommunen igen i år opnår sin bedste placering i undersøgelsen nogensinde, Odense overhaler både København, Aarhus og Aalborg og er med en 59. plads nu den bedst placerede storbykommune i landet.
Nyborg skyder i vejret i DI undersøgelse4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et stort dyk i sidste års undersøgelse af erhvervsvenlighed fra DI er Nyborg nu tilbage i den bedste halvdel med en placering som nummer 44. Et imponerende hop fremad på 25 pladser på et år.
Nordfyns er danmarksmester i dialog med virksomhederne4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Kommune er faldet ned ad listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i DI’s årlige LE undersøgelse – fra en samlet syvende plads sidste år til en placering som nummer 16 i år. Men når man spørger de lokale virksomheder, hvordan de vurderer dialogen mellem erhvervslivet og kommunen, ja så er Nordfyns stadig nummer ét.
Kerteminde holder skansen i DI’s undersøgelse af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere lyspunkter i resultaterne for Kerteminde i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Selv om kommunen er placeret i den kedelige ende som nummer 76, samme placering som sidste år, er der god grund til at glæde sig over en pæn fremgang, når det gælder for eksempel byggesagsbehandling og indsatsen i folkeskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum