DI: Lempelser for erhvervsrejsende er godt nyt for dansk luftfart, dansk eksport og dansk økonomi
6.12.2020 07:08:19 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Vi er som samfund dybt afhængige af de mange eksportkroner, som danske virksomheder tjener hjem til landet, og derfor er det afgørende vigtigt at gøre alt, vi kan, for at fremme eksporten, samtidig med at vi tager smitterisikoen alvorligt og handler forsvarligt. Udenrigsministerens initiativ er virkelig kærkomment. Det er noget, vi har arbejdet for længe, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport og Infrastruktur.
De nye initiativer betyder, at alle erhvervsrejser fra mandag morgen kl. 6, bliver betragtet som nødvendige rejser. Det bliver samtidigt muligt for erhvervsrejsende efter hjemkomsten at få foretaget en kviktest, og hvis den er negativ, kan medarbejderne tage direkte på arbejde. Samtidig etablerer udenrigsministeriet en hotline, som virksomhederne kan benytte til at få svar på spørgsmål om erhvervsrejser.
- De omfattende restriktioner både i Danmark og i resten af verden har sat en stopper for mange erhvervsrejser og gjort det svært at rejse ud og vinde nye ordrer hjem til Danmark. Men vi skal hele tiden afsøge nye muligheder for at holde vores samfund og arbejdspladserne i gang. Initiativet fra udenrigsministeren er absolut en god hjælp, siger Michael Svane.
De nye initiativ gælder altså straks mandag morgen, men regeringen arbejder samtidig med en række initiativer på lidt længere sigt. Det kan for eksempel være aftaler med enkelte lande om gensidig adgang til eksportmarkeder, hvor der kan være krav om en karantæneperiode.
- Lettelserne er vigtige for virksomhederne og deres ansatte, fordi de skaber klarhed. Det vigtigste er, at erhvervsrejser nu helt generelt anses for nødvendige rejser, siger Michael Svane.
Regeringen siger samtidig, at den vil arbejde for anerkendelsen af et coronapas, som DI længe har været fortaler for.
- Det er godt at regeringen kommer med initiativer, der virker her og nu og samtidig kigger frem mod yderligere initiativer. Vi har haft en god dialog med regeringen, og vi er glade for, at der er blevet lyttet, siger Michael Svane.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Michael Svane, tlf. 4036 1348, e-mail misv@di.dk, eller vicedirektør Per Geckler Møller, tlf. 2949 4434, e-mail pgm@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

