DI: Københavns virksomheder efterlyser en bedre service på rådhuset

Men der skal meget mere til, før Københavns virksomheder for alvor vender tommelfingeren opad. Med en placering som nummer 93 ud af i alt 96 kommuner i DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse er København igen i år placeret i den nederste del af listen over erhvervsvenlige kommuner. Det er dog en lille forbedring på to pladser i forhold til sidste år.

- Det er dybt bekymrende, at virksomhederne i landets hovedstad ikke er mere tilfredse med de forhold og den service, kommunen tilbyder dem, ikke mindst fordi København, som landets hovedstad, skal være med til at trække væksten i hele landet, siger formand for DI Hovedstaden Poul Skadhede.

Det er ikke fordi, at viljen og de velmenende ord ikke er til stede hos de fleste af kommunens politikere, mener DI Hovedstadens formand. Men den gode vilje når ikke altid virksomhederne.

- Københavns Kommune og især overborgmester Frank Jensen, er opmærksom på erhvervslivet. Hvert år gennemfører borgmestrene eksempelvis et dialogmøde med erhvervslivet, hvor de stiller op og taler med virksomhederne, og i kommunens erhvervsråd deltager flere virksomhedsrepræsentanter. Men i DI’s undersøgelse ligger København helt i bund, når det gælder dialogen mellem virksomheder og kommunens politikere og embedsmænd, siger Poul Skadhede.

- Der er brug for, at kommunen lytter til virksomhederne - ikke bare på store konferencer, men i den daglige kontakt på rådhuset. Og at de helt basale forhold for virksomhederne, som betyder noget i dagligdagen, bliver væsentlig bedre, siger Poul Skadhede.

Det gælder eksempelvis den behandling, virksomhederne får i teknik- og miljøforvaltningen, når de sender en ansøgning om en bygge- eller miljøsag. Her er  Københavns Kommune også placeret nederst i Lokalt Erhvervsklima 2017.

- Sager trækker ud, og flere virksomhedsledere giver udtryk for, at der er en uhjælpsom kultur i teknik- og miljøforvaltningen. Der er flere eksempler på, at virksomheder er blevet mødt med standardsvaret ”sådan gør vi ikke her” i stedet for et service-gen, hvor man med en imødekommende attitude, og måske ved fælles hjælp, kunne få en ansøgning behandlet hurtigt og effektivt, siger Poul Skadhede.

I værste fald kan en langsommelig sagsbehandling betyde, at en virksomhed må opgive at modernisere eller udvide og dermed bliver tvunget til at sige nej til ordrer. Det går ud over væksten og kan betyde færre nye arbejdspladser i København.  

Københavns Kommunes høje skatter og afgifter på erhvervslivet møder også kritik i DI’s undersøgelse. Virksomhederne i hovedstaden bliver hvert år opkrævet næsten en milliard kr. i dækningsafgift, der er en særlig skat på erhvervsbygninger. Mens flere og flere kommuner afskaffer dækningsafgiften, er den stadig tæt på den højest tilladte sats i København, og det er ikke den eneste afgift, der belaster kommunens virksomheder. Grundskylden er også en af Danmarks højeste.

- Københavns høje erhvervskatter belaster virksomhederne økonomisk, og det går ud over deres konkurrenceevne. Flere virksomheder fremhæver også affaldsafgiften i kommunen. En opkrævning for erhvervsaffald er eksempelvis det første, man møder fra kommunen, når man flytter hertil, siger Poul Skadhede.

Men selv om kommunens virksomheder mener, at der er lang vej igen, før forholdene er optimale, er København stadig en magnet for mange nye virksomheder. Københavns Kommune er en af de kommuner i Danmark, der tiltrækker flest nye virksomheder.

FACTS OM LE 2017

- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

Følg Dansk Industri på: