DI: Ja til overenskomstaftale skaffer nødvendig ro på arbejdsmarkedet
16.4.2020 12:14:06 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Overenskomstfornyelsen for 2020 er på plads, efter både lønmodtagere og arbejdsgivere har stemt ja. På arbejdsgiversiden blev mæglingsforslaget vedtaget med fuld opbakning i DA.
Midt i corona-krisen er det positivt og vigtigt, at der dermed er skabt ro om overenskomstfornyelsen og det danske arbejdsmarked de kommende tre år, mener DI. Det er dog klart, at coronakrisen har sat danske virksomheder og arbejdspladser under et ekstraordinært hårdt pres. Derfor bliver der brug for at stå sammen om lokale løsninger rundt omkring på mange virksomheder – ligesom der er brug for politiske tiltag, som i den kommende tid bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft, så længe vi står i denne svære situation.
- Dansk erhvervsliv befinder sig lige nu i efterkrigstidens værste krise, så det sidste, som virksomhederne behøver lige nu, er yderligere usikkerhed og uro på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har stemt ja til overenskomsten. Det sikrer stabilitet og ro om fremtiden på dette felt – og det viser, at parterne tager ansvar, siger adm. dir. i DI Lars Sandahl Sørensen.
DI-direktøren glæder sig over overenskomster, der generelt er afbalancerede, indeholder øget fleksibilitet for virksomhederne, administrative forenklinger og mere ligestilling gennem mere øremærket orlov til fædrene. Han har dog også sine bekymringer.
- Overordnet er overenskomsterne gode. Men det er åbenbart, at aftalerne blev indgået, før Danmark og verden blev ramt af denne krise, og mange virksomheder står i en ekstraordinært svær situation. Der bliver i den grad brug for, at man lokalt på hver enkelt virksomhed finder de lokale løsninger, der er behov for. Og der bliver brug for politiske tiltag, som i den kommende tid bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft og holder hånden under danske arbejdspladser, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han håber, at politikere, lønmodtagere og virksomheder i fællesskab kan sikre, at Danmark kommer hurtigst og bedst muligt gennem krisen.
Arbejdsgiverne har indgået en aftale med 93 procent af lønmodtagerne. Efterfølgende har Forligsmand Jan Reckendorff sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udarbejdet et samlet mæglingsforslag, hvor også en overenskomstfornyelse for de sidste syv procent indgår. Det er det mæglingsforslag, de danske lønmodtagere i private virksomheder nu har nikket til.
Den ny overenskomst har virkning fra 1. marts 2020.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Vicedirektør & pressechef Per Geckler Møller, 2949 4434
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI lancerer nyt Afrika-netværk: Skal styrke danske virksomheders adgang til forretning i Afrika4.6.2026 10:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) lancerer i dag et nyt Afrika-netværk med støtte fra Udenrigsministeriet, der skal styrke dansk erhvervslivs engagement på kontinentet og sætte kursen for en tættere kobling mellem udviklingsbistand og handel.
DI: EU skal omsætte teknologisk ambition til investeringer og bedre rammevilkår3.6.2026 14:43:08 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag præsenteret en samlet pakke for teknologisk suverænitet med fokus på at opbygge kapacitet inden for cloud, AI og chips i Europa. Dansk Industri bakker op om ambitionen og understreger, at det nu handler om at omsætte ambitionerne til konkrete investeringer og bedre rammevilkår for erhvervslivet.
DI: Erhvervslivet ser frem til samarbejde om totalberedskabet3.6.2026 13:54:21 CEST | Pressemeddelelse
- Stort tillykke Lisbeth Bech-Nielsen og velkommen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, siger underdirektør og chef for samfundssikkerhed i landets største erhvervsorganisation, Rasmus Anderskouv, Dansk Industri.
DI: En stor dag for Danmark og et stort ansvar for ny regering3.6.2026 11:36:41 CEST | Pressemeddelelse
- Tillykke til Danmarks nye regering og til hver enkelt af de 21 ministre, der i dag har fået nøglerne til et ministerium, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI roser regeringsgrundlag: Nu skal planen blive til handling2.6.2026 16:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri ønsker den nye regering tillykke med modige ambitioner og konkrete greb, men understreger, at de svære beslutninger nu skal omsættes til reformer, der styrker Danmarks konkurrencekraft
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

