DI Handel

DI Handel: Vigtig håndsrækning til SMVers eksport og digitalisering

8.10.2020 09:33:49 CEST | DI Handel | Pressemeddelelse

Del
Som en del af den samlede eksportpakke som regeringen og et flertal af folketingets partier netop har lanceret afsættes nu yderligere 35 mio. kr. til SMV:Digital, og det er en vigtig håndsrækning til danske virksomheder under coronakrisen, mener DI Handel.

SMV:Digital er et initiativ under Erhvervsstyrelsen, som har eksisteret siden 2018 og har hjulpet over 1000 virksomheder med at realisere potentialerne i digitalisering og e-handel via tilskud til privat rådgivning. Programmet er ekstremt populært, og i årenes løb er midlerne blevet revet væk.

 SMV:Digital-programmet udvides nu med muligheden for at få tilskud til indkøb af f.eks. nyt udstyr til automatisering og software med henblik på at styrke virksomhedens eksport.

- Coronakrisen og de nødvendige restriktioner har sat turbo på handel på nettet og øget den digitale omstilling i erhvervslivet. Det momentum skal vi holde fast i, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel, som er DI’s branchefællesskab for danske handelsvirksomheder.

I august 2020 nedsatte regeringen otte genstartsteams, der i september 2020 afleverede 96 anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark får gang i eksporten i skyggen af coronakrisen. En af de anbefalinger, som gik igen i flere genstartsteams, var støtte SMVernes eksport via digitale kanaler samt øvrige initiativer til digitalisering gennem SMV:Digital.

- Selvom erhvervslivet er kommet op i gear med køb og salg på nettet inden for landets grænser, så halter det stadig med e-eksporten. Derfor har vi kæmpet for at få styrket SMV:Digital, som blandt andet blev sat i verden for at fremme smv’ernes eksport via digitale kanaler. Det er derfor rigtig glædeligt, at der nu tilføres yderligere midler til SMV:Digital i år, siger Sidsel Dyrholm Holst.

- Det er ydermere rigtig godt, at ordningen nu er udvidet med direkte tilskud til for eksempel indkøb af teknologi og software, siger Sidsel Dyrholm Holst.

- Det er helt afgørende at få sat mere skub i eksporten via de digitale kanaler. Analyser fra DI Handel viser, at de virksomheder som har e-eksport har markant højere indtjening pr. medarbejder end virksomheder uden.

-De ekstra penge til SMV:Digital kan bidrage til, at forretningsudviklingen og eksporten ikke går i stå i en svær tid, hvor mange måske ellers ville have holdt igen med den type af investeringer. Og det er vigtigt – for de digitale tiltag virker. Over 90 pct. af de virksomheder, der har modtaget rådgivning via SMV:Digital oplever, at de projekter der bliver gennemført er med til at øge både produktivitet og salg”, siger Sidsel Dyrholm Holst.

DI Handel anbefaler og arbejder for, at SMV:Digital også får tilført ekstra midler i 2021 og at programmet videreføres efter 2021, så endnu flere virksomheder kan komme i gang med og få styrket deres digitalisering og e-handel, herunder e-eksport.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI Handel

DI Handel



Følg pressemeddelelser fra DI Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Handel

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye