DI: Grøn skattereform har det rigtige sigte, men nogle sektorer rammes alt for hårdt
23.11.2020 10:15:12 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Den overordnede tilgang i regeringens udspil er rigtig. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig understøtter job og vækst, er det vigtigt med de rigtige rammer for, at virksomhederne kan investere og omstille sig. Derfor er det positivt, at regeringen vil give fradrag for de massive grønne investeringer, som virksomheder gennemfører i denne tid, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
- Det er også et positivt og vigtigt signal fra skatteministeren, at regeringen fokuserer på investeringer og udvikling af grønne løsninger som den helt centrale vej til den grønne omstilling, siger DI-direktøren.
DI peger dog på, at nogle sektorer vil blive særligt hårdt ramt af den hævede energiafgift. En meget stor del af regningen i udspillet vil ende hos en lille gruppe af virksomheder. Virksomheder der er i hård konkurrence med udlandet. Denne del af udspillet bør blive ændret, mener DI.
- Med udspillet lander en meget stor del af regningen hos en lille gruppe af virksomheder, som alle er internationalt konkurrenceudsatte, og som i forvejen er omfattet af EU’s kvotesystem. Det bør man håndtere og finde løsninger på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Grundlæggende vil de ramte virksomheder kun kunne undgå den nye ekstraregning, hvis de får adgang til 100 procent biogas. Det forudsætter, at der ganske hurtigt træffes politisk beslutning om at udvide gasnettet og etablere flere biogasanlæg, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har tidligere i september fremlagt et udspil til grøn skattereform, som hæver afgifterne på CO2-udledning frem for at indføre en afgift på energiforbruget.
- Grundlæggende er målet ikke at bruge mindre energi – men at udlede mindre CO2. Derfor foreslår vi at hæve den eksisterende afgift på CO2 til over 200 kr. allerede i 2021, så afgiften flugter med den kvotepris, som gælder for virksomhederne i EU’s kvotesystem. På den måde får vi mindst den samme CO2-effekt som i regeringens udspil, uden at enkelte virksomheder bliver så hårdt ramt, siger DI-direktøren.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos vicedirektør og pressechef Per Geckler Møller på PGM@di.dk eller tlf. 2949 4434
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI ruster organisationen og driften yderligere til digitaliseret fremtid28.5.2026 12:19:51 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation gennemfører ny organisationsudvikling for i endnu højere grad at kunne imødegå en stigende kompleksitet i behov hos såvel samfund som medlemsvirksomheder.
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

