DI glæder sig over mere lempelige EU-krav om bæredygtighed

- Det er stadig en ordentlig mundfuld for europæisk erhvervsliv, men forslaget indeholder væsentlige forbedringer, som vil gøre implementeringen af kravene betydeligt nemmere for en række virksomheder. Der er grund til at rose regeringen og ikke mindst erhvervsminister Morten Bødskov for at bidrage til lempelserne og i DI er vi er glade for og stolte af at have medvirket til at opnå ganske betydelige lempelser i kravene, siger vicedirektør Kim Haggren, DI.
Forslaget indebærer, at oplysningskravene og de enkelte standarder for rapportering bliver underlagt en væsentlighedsvurdering, hvilket ifølge DI betyder, at ting i småtingsafdelingen bliver luget ud og dermed mindre administrativt bøvlet for virksomhederne at leve op til rapporteringskravene.
- Der er brug for at hele vores samfund og ikke mindst erhvervslivet bliver mere bæredygtigt. Men hvis det hele ender med en regeljungle, så vil de nye krav spænde ben for de fælles bestræbelser om en mere bæredygtig verden. Så det er virkelig en god nyhed, der er kommet fra Bruxelles i aften, siger Kim Haggren.
Lettere for SMV
Vicedirektøren ser det også som en rigtig god nyhed, at kravene om rapportering fra de mindre virksomheder bliver lettet i det nye forslag. Det betyder, at der kommer en indfasning af visse krav for virksomheder med færre end 750 ansatte. Disse virksomheder kan – det første år – undlade at oplyse om de særlige scope-3 GHG emissioner og om egne medarbejdere. Desuden kan de – for de to første år – udelade alle oplysningskrav om bl.a. biodiversitet. For de fleste selskaber betyder dette en udskydelse fra regnskabsåret 2025 til 2026 og til 2027.
Desuden er kravene om oplysning om korruption og bestikkelse samt om beskyttelse af whistleblowers præciseret, så at der ikke er krav om oplysninger, hvis der medfører en risiko for selv-inkriminering.
- Vi er meget tilfredse med, at kravene nu bliver implementeret så de understøtter den bæredygtige omstilling, hvor virksomhederne kan fokusere på at drive en bæredygtig omstilling og naturligt indarbejde og forankre rapporteringen, siger Kim Haggren.
DI savner sammenhæng i lovgivningen
- Men vi er dog samtidig bekymret for manglende sammenhæng i reguleringen, hvis de lovpligtige rapporteringskrav for banker vil kræve rapporteringen uanset væsentlighed og dermed overtrumfe den reelle væsentlighedsvurdering. Det er vigtigt, at der sikres sammenhæng i EU lovgivningen, så kravene ikke kommer ind via anden regulering.
- Efter vores opfattelse kan der være behov for at genbesøge en række af de vedtagne detailkrav i eksempelvis bæredygtig finansiering. Det er vigtigt, at de nye rapporteringskrav om bæredygtighed bliver grundstammen i rapporteringen, herunder skaber tilstrækkelige informationer til de oplysningskrav som bankerne har brug for til deres rapportering. På dette punkt er de danske ønsker desværre ikke blevet hørt, siger Kim Haggren.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum