DI Fyn

DI Fyn: De fynske kommuner har fundet service-genet frem

Del
De fynske virksomheder er i årets erhvervsklimaundersøgelse fra DI generelt mere tilfredse med de forhold og den service og hjælp, de får fra de fynske kommuner. Middelfart er stadig i top med en flot syvende plads, og Nyborg og Langeland tager markante spring op ad DI listen med hhv. 42 og 45 pladser.

Odense kommune gør det også pænt og rykker syv pladser frem, og Odense kan nu bryste sig af at være den bedst placerede storbykommune i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017.

- Det er meget glædeligt og fuldt fortjent, at Nyborg bevæger sig langt op ad DI-listen og nu ligger lige på kanten til en placering i den absolutte top. Politikere og embedsmændene har i Nyborg været dygtige til at besøge virksomheder og arbejde for det lokale erhvervsliv. Det lover også godt for erhvervsudviklingen på Fyn, at Odense som et kraftcenter kan tilbyde virksomhederne bedre service. Kort sagt er det en fornøjelse at slå op og læse i Lokalt Erhvervsklimaundersøgelsen i år, siger DI Fyns formand Poul Strandmark.

I Odense er virksomhederne især blevet mere tilfredse med kommunens tilbud af erhvervsgrunde og muligheder for erhvervsudvikling. Det hjælper virksomhederne med at udvide, og gør det lettere at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. At Facebook har valgt Odense som hjemsted for deres europæiske datacenter er et eksempel på godt kommunalt håndværk.

- Jeg mærker en klar vilje hos de fynske kommuner til at gøre en indsats for at forbedre vilkårene for virksomhederne, og det har virksomhederne lagt mærke til. Vejen til en bedre erhvervsservice går gennem en god dialog og en klar information mellem kommunen og det lokale erhvervsliv. Netop et af de områder, som ikke bare Nyborg Kommune, men også Assens og Langeland gør en helt særlig indsats for. Virksomhederne i de tre kommuner vurderer, at både politikere og embedsmænd er parat til at lytte og gå i dialog med erhvervslivet, og at de leverer en solid kommunikationsindsats, siger Poul Strandmark.

I alt er syv ud af ti fynske kommuner gået frem i DI’s undersøgelse. Den mest erhvervsvenlige kommune er stadig Middelfart med en placering som nummer syv. Det er tredje år, at Middelfart blander sig med de aller bedste i Lokalt Erhvervsklima.  

Men der er også hår i suppen. Faaborg-Midtfyn Kommune formår ikke at holde den pæne fremgang fra sidste år og glider i år tilbage til nr. 62 i DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. Virksomhederne er især blevet mere utilfredse med jobcenterets indsats og med Faaborg-Midtfyns hjælp til at tiltrække kvalificerede medarbejdere til de lokale virksomheder. Endelig ligger Ærø kommune fortsat i bunden og glider en enkelt plads tilbage til placering som nr. 95 i DI’s undersøgelse.

Modsat er Langeland Kommune årets absolutte højdespringer med et hop på 45 pladser frem til en plads som nummer 17. Kommunen har fremgang over hele linjen, og virksomhederne er så tilfredse med Langelands brug af private virksomheder, når der skal udføres offentlige opgaver, at kommunen på dette felt bliver bedømt som Danmarks bedste.

Assens flytter sig også op ad DI’s rangliste til nummer 34. Mens Kerteminde får flyttet sig væk fra bunden til en placering som nr. 79. Nordfyns kommune går frem med 11. pladser til en samlet placering som nr. 48. Mens Svendborg fortsætter de seneste tre års fremgang og nu er nr. 53, kommunens hidtil bedste placering i Lokalt Erhvervsklima. 

- Overordnet set er der en positiv bevægelse i den fynske erhvervsvenlighed, og med gode forbilleder som Nyborg og Middelfart samt en stærk storkommune som Odense er grundlaget for yderligere udvikling til stede på Fyn. Vi må huske, at det er vigtigt med et godt lokalt erhvervsklima, som ikke kun gavner virksomhederne, men som kommer alle kommunens borgere til gode. De arbejdspladser, de private virksomheder skaber, giver skatteindtægter og vækst i kommunen og dermed råd til de skoler, daginstitutioner, veje, busser og plejehjem, som vi alle nyder godt af, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2017:

- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for DI’s brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner, Læsø og Fanø, deltager ikke.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger – kontakt chefkonsulent Allan Munch Mortensen, e-mail: amo@di.dk, tlf.: 3083 1077 eller pressekoordinator Helen Jensen e-mail: heje@di.dk, tlf.: 2124 4702.

Billeder

Links

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Allan Munch Mortensen
Mail: amo@di.dk
Tlf. 3377 3964
Mobil: 3083 1077

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Super-elev på 40+ bliver hædret med DI Fyns lærlingepris23.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bibi Anja Nielsen har shinet fra første dag som elev hos Super-Køl A/S i Odense, der er totalentreprenør inden for kølere og frysere til dagligvarehandel og industri. Hun nyder stor respekt overalt på virksomheden, uanset om hun løser komplicerede opgaver for teknikerne, servicerer forskellige typer af kunder eller giver den gas på dansegulvet til sommerfesten. Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst er bare nogle af de ord, der bliver sat på Bibi, som for nogle år siden tog springet og besluttede sig til at starte forfra med en ny uddannelse, selv om hun var over 40 og havde hjemmeboende børn. En bedrift, der nu bliver belønnet med DI Fyns Lærlingepris 2023.

Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til21.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye