DI: Fremgang i antallet af nye højvækstvirksomheder er gode nyheder for dansk økonomi

Antallet af højvækstvirksomheder stiger ifølge nye tal fra Danmarks Statistik i Danmark. Men antallet er stadig lavere end før finanskrisen og lavere end OECD-gennemsnittet og landene omkring os. Derfor foreslår DI, at regeringens kommende iværksætterstrategi fastsætter et mål for antallet af vækstiværksættere.
- Danmark er overordnet set et godt land at starte virksomhed i, men vi har brug for, at højne ambitionerne, når det kommer til at skabe flere vækstvirksomheder. Danmark ligger væsentligt under OECD-gennemsnittet, og meget lavere end eksempelvis Finland og Sverige, siger chef for SMV og Iværksætteri i DI, Sine Linderstrøm.
Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. I vækstperioden 2018 til 2021 var der 248 nye højvækstvirksomheder, hvilket er det højeste antal siden før finanskrisen.
Højvækstvirksomheder skaber værdi, men vi har for få af dem
Fra 2018-2021 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.719 årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder. Over halvdelen af de nye virksomheder ligger i hovedstadsområdet. De stod for skabelsen af 2.225 årsværk, og dermed foregik lidt under halvdelen af den samlede jobskabelse i hovedstadsområdet.
- De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at højvækstvirksomheder er en nøglefaktor i forhold til at skabe jobs. Det er vigtigt, at regeringens kommende iværksætterstrategi adresserer udfordringen med, at for få virksomheder vokser sig store i Danmark, siger Sine Linderstrøm.
Et mål skal sikre resultater
For at sikre et større fokus på at skabe vækstiværksættere, og at iværksætterindsatsen i Danmark reelt fører til noget, har DI præsenteret et udspil med et mål om, at der i 2030 skal være mindst 1.000 vækstiværksættere.
- Enhver strategi skal have et klart og defineret mål. Målsætningen i en strategi er afgørende, da den giver en retning, fastlægger fokus og sikrer, at der sker reelle forandringer. Det er den vision, der skal drive indsatsen for, at Danmark kan blive verdens førende startup-nation, siger Sine Linderstrøm.
- Én svale gør ingen sommer, så nu handler det om at holde kadencen. Det er generelt set gået frem for dansk iværksætteri, og der er lagt et godt fundament. Men hvis Danmark også i fremtiden skal kunne udvikle virksomheder, der kan blive til globale spillere, så er vi nødt til at adressere en række centrale udfordringer. DI har præsenteret 14 forslag – inden for rammen af de 300 mio. kr. – som bringer os tættere på målet om de 1.000 vækstiværksættere i 2030, siger Sine Linderstrøm.
Se her: NYT: Højt antal nye højvækstvirksomheder - Danmarks Statistik (dst.dk)
Følg os på:
Kontakter
Chef for SMV og Iværksætteri i DI Sine Linderstrøm, sili@di.dk, 2098 9913
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.
DI-topchef til 500 unge nordjyder: Der findes ikke en motorvej til et godt arbejdsliv6.11.2025 15:17:26 CET | Pressemeddelelse
Direktøren for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, sagde til eleverne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, at man godt må prøve sig frem for at finde arbejdslysten
DI vil øge virksomheders sikkerhed6.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke fokus på virksomhedernes beredskab og deres rolle for samfundssikkerheden laver Dansk Industri en ny enhed med en erfaren profil i spidsen
Danmark stiller stærkt ved COP30 trods udfordrende geopolitisk landskab5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når verdens ledere, virksomheder og civilsamfund samles til FN’s klimakonference COP30 i Belém, Brasilien, fra 10. til 21. november 2025, deltager Danmark med en erhvervsdelegation, der viser, hvordan danske virksomheder bidrager til at omsætte globale klimaambitioner til konkret handling og investering.
DI: Vi skal investere massivt i digital suverænitet3.11.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), kommer nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Europa sikrer sig teknologisk handlefrihed og robusthed. Digital suverænitet handler ikke om at kappe forbindelserne til tech-giganterne, men om politiske beslutninger om massive investeringer i kritiske teknologier samt regelforenklinger for virksomhederne, lyder det fra DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


