DI: Fred uddannelser med lav ledighed
27.5.2021 10:47:03 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det er afgørende for DI, at virksomhederne kan få kvalificerede medarbejdere. Derfor frygter vi, at en tvangsudflytning og en reduktion på antallet af uddannelsespladser vil få store konsekvenser for optaget på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger og for de faglige miljøer, siger underdirektør i DI Mette Fjord Sørensen.
Udspillet lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne i de store byer skal reducere antallet af studiepladser med op til 10 procent.
- For os er det et skrækscenarie, at man kan ende med at nedlægge pladser på ingeniør- eller it-uddannelserne, for virksomhederne skriger på medarbejdere inden for de områder. Det vil være katastrofalt og gå stik imod intentionerne i regeringens egen teknologipagt.
Der er allerede i dag ledige pladser på de uddannelser i de store byer, og flytter vi de uddannelser, vil vi stå med endnu større rekrutteringsproblemer. Vi har brug for flere ansøgere – ikke færre, og det får vi ikke, hvis uddannelserne bliver revet op med roden og flyttet et sted hen, hvor vi risikerer, at de studerende ikke flytter med, siger Mette Fjord Sørensen.
En analyse fra DI viser, at der allerede i dag afvises mange kvalificerede ansøgere til uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, f.eks. inden for datalogi, robotteknologi og økonomi.
- I stedet for at udflytte uddannelser så mener vi, at man bør oprette flere uddannelser, der hvor de lokale virksomheder efterspørger dem. F.eks. som de har gjort i Kalundborg, som er hjemsted for mere end 5.000 industriarbejdspladser, og som for nylig har fået en diplomingeniøruddannelse. Og hvis man absolut skal flytte noget, skal det ske i meget tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt. Ellers risikerer vi at uddanne til ledighed, siger Mette Fjord Sørensen.
Udspillet indeholder også et forslag om, at 60 procent af pladserne på lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen fremover skal ligge uden for de store byer.
- Det er fornuftigt at sikre en bred regional uddannelsesdækning på lærerområdet, men der er allerede i dag udfordringer med at rekruttere lærere samt at sikre kompetencedækningen i folkeskolen i de største byer, og udfordringerne bliver ikke mindre af, at man fjerner noget af rekrutteringsgrundlaget. Heller ikke selvom uddannelserne skal blive i regionen, siger Mette Fjord Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Mette Fjord Sørensen, tlf. 5113 2312, e-mail mfj@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

