DI forvansker debatten om social dumping
18.9.2018 08:45:15 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Det er et misvisende billede af virkeligheden, DI i dag forsøger at fremmane og bruge til endnu engang at foreslå beløbsgrænsen sænket. DIs påstand er, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, er omfattet af samme regler og lønninger som danske medarbejdere.
Men DIs undersøgelse tager afsæt i lønforhold for de 12.000 østeuropæere, der arbejder på udvalgte DI-overenskomster, og som er bosat i Danmark. Imens er der samlet omkring 125.000 østeuropæere, der arbejder i Danmark – altså ti gange så mange, som DI ser på.
Undersøgelsen siger således ikke noget om lønnen for flertallet af østeuropæere her i landet.
Mest problematisk er det ifølge Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F, at mange af de brancher, hvor social dumping især er udbredt, ikke er omfattet af DIs undersøgelse:
- Undersøgelsen siger ikke noget om lønnen for flertallet af østeuropæere her i landet. Vi har kæmpe problemer med social dumping inden for mange brancher – bl.a. på byggeområdet, i landbruget, på transport, rengøring osv., som holder vores fagretlige system travlt beskæftiget. De indgår ikke i undersøgelsen, hvorfor den i mine øjne giver et forkert billede af et meget alvorligt problem.
Der ligger uafhængig forskning fra Danmark på området, som tegner et helt andet billede, end DIs, påpeger Henning Overgaard:
- Dels har vi en ny ph.d.-afhandling, der viser, at østarbejdere i Danmark i gennemsnit tjener langt mindre end deres danske kollegaer. Dels har vi fra byggeområdet en særskilt rapport, der viser at udstationerede bygningsarbejdere fra Østeuropa har løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra danske standarder.
Han understreger, at der er eksempler på løn svarende til 80 kr. i timen. Ugentlig arbejdstid på 54 timer. Kun ca. 15 pct. af de udstationerede virksomheder, var dækket af en overenskomst. 81 pct. af bygningsarbejderne fik ingen overtidsbetaling, og mere end halvdelen af polakkerne fik ikke feriepenge.
Det kan således via de officielle statistikker være vanskeligt at belyse de reelle ansættelsesforhold, fordi det forudsætter at der indberettes rigtigt i forhold til de reelle arbejdsforhold, lyder det.
- DI har undersøgt sig selv, og det mest overraskende resultat ville sådan set have været, hvis de havde fundet ud af, at deres egne medlemmer dumpede lønnen. Men jeg synes, at det er useriøst at bruge denne undersøgelse til at tegne et billede af, at østeuropæere generelt har samme løn- og arbejdsvilkår som danskere, siger Henning Overgaard.
Nøgleord
Kontakter
Klaus Lange, 3F: 31612787
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
