DI: Fornuftigt at øge indsatsen mod klimaforandringer

Socialdemokratiet vil lave en tillægsaftale til energiaftalen fra 2018. Der skal bl.a. opføres fem havvindmølleparker, indføres et mål om 500.000 el- og hybridbiler, og der skal gøres en ekstra indsats for at øge energieffektiviteten i virksomheder og bygninger.
- Vi støtter energiaftalen, som hele Folketinget står bag. Men det har været klart for alle, at der er brug for en ekstra indsats frem mod 2030, hvis vi skal leve op til løfterne i Paris-aftalen. Vi kan sagtens blive mere ambitiøse, når det handler om at spare på energien. Det er også glimrende at opføre flere havvindmølleparker, siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri.
DI mener, at energiaftalen er for uambitiøs, når det handler om at reducere energiforbruget i virksomheder og bygninger. Derfor giver det god mening, når Socialdemokratiet vil øge indsatsen.
- Det vil gøre det lettere og billigere at opfylde vores klimaforpligtelser, og det vil fremtidssikre vores bygninger. Samtidig vil det kunne forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser i de mange danske virksomheder, som er ledende på verdensmarkedet inden for energieffektivitet, siger Tine Roed.
Virksomhederne viser igen og igen, at de er klar til at løfte deres del af ansvaret. En række danske virksomheder har mål om at blive klimaneutrale. Og danske virksomheder leverer mange af de løsninger, der skal til for at løse klimaudfordringen.
På transportområdet vil Socialdemokratiet sætte et mål for antallet af grønne biler og indføre et krav om, at flybrændstof skal bestå af 15 pct. bæredygtigt brændstof i 2030.
- Vi støtter målet om at få flere grønne biler på vejene. Teknologierne udvikler sig med lynets hast, og vi skal i gang med omstillingen. Det er også nødvendigt, at vi får understøttet den grønne omstilling af luftfarten, siger Tine Roed.
DI støtter Socialdemokratiets forslag om ny klimalov. Den kan være med til at sætte en klar og klog retning for, hvordan vi får reduceret CO2-udledningerne frem mod 2030.
Det er også vigtigt, at vi bliver bedre til at udnytte den vedvarende energi. DI opfordrer derfor den kommende regering til at etablere et Nationalt Forskningscenter for Energilagring.
- Hvis vores elforbrug skal dækkes 100 pct. af grøn strøm, kræver det, at vi bliver i stand til at lagre den vedvarende energi, så vi kan bruge den senere, siger Tine Roed.
Følg os på:
Kontakter
Direktør i DI Tine Roed træffes gennem presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Sandahl om nytårstale: Selv i et valgår gælder det om være ansvarlige i usikre tider1.1.2026 18:57:29 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale bliver af Danmarks største erhvervsorganisation set som en tydelig indikation på, at 2026 er et valgår. DI efterlyser klare og modige ambitioner for at sikre fremtidens velstand. Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen udtaler:
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

