DI - Dansk Industri

DI: Flere gode tiltag for virksomhederne i ny finanslov

Del
Det er positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finansloven for 2019, mener DI. Aftalen letter på flere områder afgifter og byrder for erhvervslivet. Det vækker glæde i DI, som dog gerne havde set et endnu større fokus på at styrke virksomhederne og dermed forlænge opsvinget.

- Først og fremmest er det positivt, at rammerne for næste års budget er på plads, og det er glædeligt, at vi får sikret vores erhvervsuddannelser, siger direktør Kent Damsgaard.

- Vi er glade for, at der er sat penge af til at rydde op i nogle af de afgifter og byrder, som rammer vores virksomheder, men generelt havde vi gerne set endnu flere tiltag, der styrker virksomhederne og Danmarks konkurrenceevne i dén her finanslov, siger direktør Kent Damsgaard.

DI glæder sig dog ved, at regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til nye investeringer i infrastruktur.

- En god og sammenhængende infrastruktur er alfa og omega for vores virksomheder, så medarbejderne kan komme nemt til og fra job, og vi kan sende vores varer og løsninger ud i verden. Derfor er det godt med et så klart signal fra regeringen og Dansk Folkeparti om, at vi skal løfte investeringerne her. Det er virkelig noget, som vores virksomheder efterspørger, siger Kent Damsgaard.

Med finansloven vil regeringen og forligspartierne gøre det mere attraktivt for ældre medarbejdere at blive i jobbet. Det er klart positivt, mener DI.

- Vores virksomheder har akut brug for dygtige folk, og det gælder i allerhøjeste grad også de mange ældre, erfarne medarbejdere. Så det er godt, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at gøre det lidt mere attraktivt for arbejdsdygtige seniorer at blive længere i job, siger Kent Damsgaard.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressechef Per Geckler Møller, tlf. +4529494434, e-mail pgm@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye