DI - Dansk Industri

DI: Finanslov må ikke forværre manglen på medarbejdere

Del

Danske virksomheder over hele landet mangler medarbejdere. Derfor er der stor opbakning fra DI til, at regeringen lægger op til at holde igen med at øge de offentlige udgifter i finansloven for 2019, så vi undgår, at den offentlige sektor lægger yderligere beslag på medarbejdere. DI opfordrer dog til, at regeringen og Folketingets partier - inden for budgettet - prioriterer flere penge til at afskaffe besparelser på uddannelsesområdet og samtidig tager et målrettet opgør med de mest bøvlede afgifter for virksomhederne.

- Vi er glade for, at regeringen understreger så klart, at den vil tage ansvar for dansk økonomi ved at holde igen med de offentlige udgifter. Den absolut største udfordring i dag for danske virksomheder er manglen på medarbejdere over hele landet. Så det sidste, vi har brug for lige nu, er en finanslov, der øger de offentlige udgifter markant og dermed trækker arbejdskraft væk fra virksomhederne, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

DI’s virksomheder ser dog gerne, at regeringen og Folketingets partier inden for den økonomiske ramme i endnu højere grad prioriterer flere penge til ikke mindst uddannelsesområdet.

- Som samfund bør vi benhårdt prioritere investeringer i vores uddannelser. Det er klart positivt, at regeringen helt vil afskaffe besparelserne på uddannelsesområdet fra 2022 og samtidig sætter en pulje af til at styrke uddannelserne. Men fra virksomhedernes side håber vi, at regeringen og resten af Folketinget vil stå sammen om at finde pengene til at stoppe besparelserne på uddannelserne allerede fra næste år, siger Karsten Dybvad.

I udspillet har regeringen også fokus på at tage et opgør med nogle af de mest bøvlede afgifter for danske virksomheder. Samtidig er finansloven udtryk for en klar prioritering i regeringen af grøn vækst og klimaomstilling. Det er DI glad for.

- Også i et valgår er det helt centralt, at Folketinget hele tiden har et blik på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, for det er virksomhederne, som skaber hele grundlaget for vores velstand og velfærd. Derfor vil det også være oplagt, at den endelige finanslov tager et endnu kraftigere livtag med bøvl og afgifter, som gør det unødig dyrt og besværligt at drive virksomhed, siger Karsten Dybvad. 

Følg os på:

    

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Ny transportaftale viser, at den danske model leverer varen4.4.2019 14:25:14 CESTPressemeddelelse

I dag har Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation sendt beskæftigelsesministeren et fælles forslag. Aftalen mellem DA og FH indebærer dels forslag til en ændring af godskørselsloven for danske vognmænd og dels til en ændring af udstationeringsloven for at sikre, at udenlandske vognmænd skal aflønne deres chauffører svarende til, hvad danske transportvirksomheder betaler, når de kører i Danmark. Det vil betyde, at udenlandske transportfirmaer skal dokumentere, at deres chauffører får en løn, der svarer til danske vilkår, når de kører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark.

DI: Bedre udnyttelse af overskudsvarme gavner borgere, virksomheder og klimaet28.3.2019 16:27:25 CETPressemeddelelse

Partierne bag energiaftalen har i dag taget de vigtige første skridt, mod at vi fremover kan udnytte industriens overskudsvarme til at varme flere danske boliger op. Det er godt for klimaet, husholdningerne og virksomhederne, at vi udnytter den varme, som ellers vil blive sendt ud i den blå luft. Men det er afgørende, at partierne bag aftalen holder sig fra at indføre dobbeltregulering af overskudsvarme, mener DI.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum