DI: EU-ledere skal løse energiforsyningskrise ved topmøde på Bornholm
24.8.2022 08:06:41 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

På gæstelisten til Baltic Energy Summit står ledere, ministre, embedsmænd og virksomheder fra Finland, Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Desuden deltager formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og energikommissæren Kadri Simson. Helt centrale beslutningstagere er samlet, og med det er forventningerne til de beslutninger, der skal træffes, høje. For der er brug for at øge investeringerne i havvind og få sat flere i havet – hurtigere.
- Potentialet i Østersøen er stort, og derfor er det vigtigt, at statsministeren tager dette gode initiativ og samler EU-ledere og virksomheder i regionen for at sætte nye projekter i søen. Det er stærkt, at Danmark bliver omdrejningspunktet for den grønne udvikling i Nordeuropa. Sammen kan vi skabe et af de største vindeventyr i Europa. Men der er brug for investeringer og øget tempo, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- Krigen i Ukraine har udløst en energikrise, som Danmark og resten af Europa prøver at finde løsninger på. Det er helt afgørende, at de løsninger bliver grønne. Vi skal blandt andet have mere vedvarende energi, og derfor er det meget positivt, at der nu bliver sat fokus på havvind, som også på lang sigt kan sikre forsyningssikkerheden. Visioner og ambitioner er vigtige, men fokus skal i ligeså høj grad være på konkrete bud på, hvordan de realiseres. De skal finde ud af, hvordan vi skaber de bedste rammer, sikrer tilstrækkelige ressourcer, herunder medarbejdere, siger Lars Sandahl Sørensen.
EU-Kommissionen vurderer, at Østersøen kan forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm, hvis EU-landene sætter spaden i jorden og får hejst havvindmøller. Men hvis det skal ske, skal der sættes betydeligt skub i processen. DI mener, at leveringstiden skal halveres.
- I dag tager det omkring ni år at få en havvindmølle i jorden. Det er vi helt overbeviste om kan gøres på den halve tid. Det kræver, at man fjerner regulære benspænd og skære i den bureaukratiske proces. Der er behov for, at EU-lederne tager ansvar, og øger hastigheden både på udbygning og investeringer i havvind. Ellers bliver der endnu længere til klimamålstregen i 2030, siger Lars Sandahl Sørensen.
Tyskland og Danmark er nogle af de lande i regionen, der er længst fremme med udbygningen af havvind. Og landene har også allerede gode samarbejder på vestkysten. Men blandt forsamlingen er også de baltiske lande og Polen, der skal have et ekstra skub for at komme i det rigtige klimagear.
- Der er brug for internationalt samarbejde for at indfri Parisaftalen og EU’s klimamål inden vi skriver 2030 i kalenderen. Det haster med at få implementeret grønne løsninger, og det dur ikke, hvis der er lande, som ikke bidrager. Derfor er det meget vigtigt, at Polen og de baltiske lande deltager, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst griber udfordringerne an. Alle kan mærke energikrisen kradser, og det fokus skal vi bruge til at skabe nye alliancer, siger Lars Sandahl Sørensen.
På topmødet i Esbjerg, der fandt sted i juni 2022, blev den såkaldte Nordsø-aftale præsenteret. Her blev der nedfældet et mål om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050, hvilket svarer til knap en tidobling af den nuværende kapacitet. Det er nok til at forsyne 230 millioner husstande med grøn strøm. I kølvandet på aftalen mellem verdens ledere, etablerede DI Nordsøalliancen, der består af virksomheder, organisationer og myndigheder, der sammen sætter strøm til den grønne udvikling og sikrer Danmarks globale førerposition.
- På sigt tror vi, at Østersøen kan matche niveauet i Nordsøen. Men det kræver noget mere knofedt, og ikke mindst politisk vilje. Danske virksomheder har de nødvendige kompetencer og løsninger, og i DI gør vi alt hvad vi kan for at få dem i spil. Derfor etablerede vi også Nordsøalliancen, der også kommer til at dække Østersøen og Kattegat, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
