DI - Dansk Industri

DI-direktør Lars Frelle-Petersen fylder 50 år

Del
Direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen, fylder 50 år fredag den 21. februar.

Lars Frelle-Petersen har været ansat i DI siden 1. marts 2018 som medlem af direktionen. Han står i spidsen for erhvervsorganisationens arbejde med digital omstilling af virksomhederne og af det danske samfund. Han er desuden ansvarlig for DI Digital, som er DI’s branchefællesskab for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, for Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark samt for DI’s arbejde med sikkerhedspolitik og DI’s interne digitalisering.

Lars Frelle-Petersen kom til DI fra en stilling som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet. Han har tidligere været direktør i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han bl.a. havde ansvar for indførelsen af digital post i det offentlige og borgernes selvbetjening.

Før det var han vicedirektør i Økonomistyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, kontorchef i Finansministeriet og i Videnskabsministeriet.

I DI har Lars Frelle-Petersen også stået i spidsen for etablering af Healthtech Hub Copenhagen samt arbejdet med en mærkningsordning for digital ansvarlig og it-sikkerhed, som en række organisationer står bag, og som tages i brug i løbet af i år.

Lars Frelle-Petersen har ved siden af sit arbejde i Dansk Industri en række tillidsposter. Blandt andet er han formand for Foreningen Roskilde Festival.

Af øvrige tillidshverv kan nævnes, at han er formand for forretningsudvalget for Roskilde Gruppen, formand for fonden bag nyt teknisk museum og sidder i bestyrelsen for Ungdomsøen, IT-Universitet, Digital Hub Denmark, Denmark Bridge og MADE- Manufacturing Academy of Denmark. 

Lars Frelle-Petersen er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet 1998.

Han er gift med Louise og har 3 børn.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Download
Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri
Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye