DI-direktør: Aftale med Storbritannien afværger kaos for dansk og europæisk erhvervsliv
24.12.2020 16:13:33 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Efter måneders tovtrækkeri er det langt om længe lykkedes EU og Storbritannien at nå til enighed om det fremtidige handelsforhold, når Storbritanniens EU-medlemskab udløber den 1. januar 2021. Dermed er danske virksomheder sikret adgang til Danmarks fjerde største eksportmarked. Det vækker glæde i Danmarks største erhvervsorganisation.
- Handelsaftalen er en tidlig julegave til dansk og europæisk erhvervsliv, der skaber mere klarhed og sikkerhed om det fremtidige handelsforhold til Storbritannien. Det er enormt vigtigt for de mange virksomheder og 67.000 danske arbejdspladser, der er direkte afhængig af eksport til Storbritannien, siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.
Handelsaftalen rydder told og afgifter af vejen og sikrer at virksomheder kan sende medarbejdere til Storbritannien, der vigtig for at fastholde kontakten til det vigtige britiske marked. Derudover er der klare rammer for transport og logistik og Storbritannien har forpligtet sig på at følge internationale standarder, når der vedtages ny produktlovgivning.
- EU og Storbritannien har givet håndslag på at opretholde lige konkurrencevilkår. Derudover skal danske virksomheder ikke forbi en toldmur, og det kan også stadig lade sig gøre at sende medarbejdere til Storbritannien. Når det så er sagt, så forlader Storbritannien EU’s indre marked og toldunion og samhandlen bliver langt fra så gnidningsfri, som vi har været vant til, siger Lars Sandahl Sørensen.
På det store stridspunkt om potentiel konkurrenceforvridning, såkaldt level playing field, har EU og Storbritannien aftalt ensartet niveau for statsstøtte, miljøforhold, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse. Hvis spillereglerne ikke bliver overholdt, kan modparten indføre told for at udjævne forskellen i konkurrencevilkårene.
- Handelsaftalen sikrer det fremtidige handelssamarbejde med Storbritannien. Det er helt klart i Danmarks interesse, men der kommer stadig til at være handelsudfordringer i fremtiden. Derfor opfordrer vi virksomhederne til at forberede sig hurtigst muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Efter nytår vil dansk erhvervsliv blive mødt af nye benspænd i form af administrative byrder samt en række nye regler og procedure. Danske producenter af alt fra maskiner, elektronik til legetøj og fødevarer, skal ved årsskiftet opfylde nye produktkrav, der især er vanskeligt for virksomheder, som producerer flere forskellige steder i verden.
- Vi så selvfølgelig helst, at Storbritannien var blevet i fællesskabet. Ikke kun fordi det gør samhandlen lettere, men også fordi vi mister en vigtig allieret i EU, der også står med mange af de samme udfordringer som os, bl.a. i forhold til klima og den grønne omstilling. Nu skal vi videre i EU og hjælpe hinanden og i samarbejde med Storbritannien om at finde gode fælles løsninger på spørgsmål som klima og digitalisering, som går på tværs af grænser, siger Lars Sandahl Sørensen.
Handelsaftalen skal nu godkendes af EU’s Ministerråd og det britiske under- og overhushus, så aftalen kan træde i kraft provisorisk pr. 1. januar 2021. Grundet det sene tidspunkt for handelsaftalen vil Europa-Parlamentet først stemme om aftalen i det nye år. Handelsaftalen skal også ratificeres i EU-landenes nationale parlamenter, før aftalen er endelig godkendt.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer kan DI's presserådgiver Ditte Rieland kontaktes på tlf. +2246 7822 eller e-mail: dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata25.10.2026 14:52:42 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor uvedkommende har misbrugt eksisterende adgange frem for at hacke sig ind.
DI med kraftig opfordring: Opdatér jeres systemer NU - ikke i morgen21.10.2026 17:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og webportaler - de såkaldte PHP-systemer. DI opfordrer alle virksomheder, der bruger PHP til at opdatere dem nu.
DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt
DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum20.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

